Pava revser supermarkeder på Bornholm

I Asien har de styr på supermarkedernes service. På Bornholm oplever Pava smeltet smør og smadrede æg.

Mange supermarkeder herude i Asien, hvor jeg er nu, har høflige unge mennesker til at pakke ens vare ned i posen og endda, hvis man ønsker det, bære det hele ud i bilen for eksempel. Alle raske hænder gør gavn, og det kunne vi sandelig også lære noget af på Bornholm og specielt i supermarkeder. Hør godt efter, eller læs godt efter her:

Lad mig give et eksempel på et af mine indkøb, inden jeg stak af fra det hele. Sidste indkøb foregik nogenlunde sådan her ved båndet:

En bakke med 12 æg var det første, hun scannede og satte en elastik omkring. Selvom min pose lå lige op af æggene, så tog hun det næste, min tunge vandmellon, som triller hen ad båndet og sparker eller maser mine æg helt op i et hjørne, mens jeg stadig venter irriteret på min pose. Hvornår får hun øje på den, så jeg kan begynde at pakke mine æg ned, inden resten bliver smadret fuldstændig i det hjørne af båndet, hvor de efterhånden har sat sig fast.

Næste scanning var mit lurparksmør. Den der er pakket ind i papir, og derefter tog hun min 80 grader varme leverposteg, som blev kørt helt op i røven af mit smør, der begyndte at smelte så meget, at rullebåndet blev helt fedtet ind i - ja varm smør.

Stadig ingen pose og det næste, der blev scannet, var en æske chokolade, jeg havde købt som gave - nu også smurt godt ind i det varme smør, som min leverposteg var begyndt at smelte.

Så endelig fik hun øje på min pose, som blev scannet, og så kunne jeg ellers begynde at pakke mine smadrede æg og den varme leverposteg ned sammen med de andre varer, der var fedtet ind i lurpak-smøret - også min fine æske Anton Berg chokolade.

Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke få låget af mine rødbeder, der skulle ovenpå min leverpostegsmad, fordi det var så fedtet ind i varmt smør også.

En gang svineri og smadrede æg. Det må være en ommer - specielt fordi de ikke lærer at scanne posen først og varene lidt efter tur.

Det var aldrig sket nogen steder i Asien. For der er alle mand i gang - også med at pakke varer ned for folk, så man ikke ender, som jeg gjorde.

Hvorfor lærer alle folk i kasserne på Bornholm ikke at scanne posen først og måske kigge lidt på de varer, man scanner, inden man for eksempel ruller tre kilo melon ned ad båndet og ind i alle Henriks æg.

Eller i det mindste sætter nogle kolde hænder i sving, så de får dagen til at gå med noget fornuftigt for eksempel.

Dette kunne være at pakke folks varer ned i bornholmske supermarkeder, så er det sagt herfra.

Hilsen Poul Pava