Leder: Ikke i min pæl

Leder: Ikke i min pæl
Arkivfoto: Berit Hvassum
LEDER | BORNHOLM | ABONNENT | 22. JUN 2021 • 11:42
Jakob Marschner
Journalist
LEDER | BORNHOLM | ABONNENT
22. JUN 2021 • 11:42
Jakob Marschner
Journalist

SF Bornholm har taget et skridt, der er ganske prisværdigt: Når der er kommunalvalg til november, vil partiet lade være at hænge valgplakater op. Og hvorfor nu det…? Jo, se her:

"I SF Bornholm mener vi det, når vi siger, at vi skal passe på vores miljø. Derfor har vi i SF Bornholm besluttet at opfordre til, at vi begrænser klimabelastningen ved kommunalvalget til november ved at undlade at hænge valgplakater op," meldte Leif Olsen & Co. mandag ud i en pressemeddelelse.

Et slag i luften? "Tja tja, bum bum," som Niels Helveg Petersen en gang fik føjet til samlingen af bevingede ord i dansk politik. Men mest nej.

Ved folketingsvalget forrige år fandt dagbladet Politiken ud af, at atmosfæren belastes med anseelige 1.500 ton CO2 ved hvert valg, hvor anslået 800.000 valgplakater på landsplan først skal produceres, dernæst fragtes rundt og til sidst hænges op. Som med alle den slags regnestykker må man selvfølgelig stille sig det spørgsmål, hvordan man overhovedet kan regne sådan noget ud. Men det kan nogen altså, og om resultatet så er rigtigt ned til mindste decimal eller ej, så giver det jo sig selv, at man ikke kan fremstille så helt svimlende mange plakater uden, at det også gør noget ved miljøet.

Af hensyn til klimaet vil SF Bornholm lade være at hænge valgplakater op i november.


Mest prisværdigt er SF's træk, fordi det er helt hug- og stikfast, at valgplakater rent faktisk virker. Der florerer en myte om, at de ingen effekt har, men det er netop blot en myte, for der findes faktisk ikke et andet redskab, der flytter flere stemmer, end valgplakater gør: Plakater øgede den gennemsnitlige kandidats andel af stemmer med seks procentpoint ved folketingsvalget i 2015 – og plakater er endnu mere effektive, når der er kommunalvalg, er valgforskerne også nået frem til.

Ved valget for seks år siden undersøgte tre forskere hele 27 forskellige kampagneredskaber, og ingen af de andre 26 virkede bedre, end valgplakater gjorde. Vælgermøder virker næstbedst, mens det at stå på gaden eller at stemme dørklokker stort set ingen effekt har. At dele pjecer ud virker ligefrem negativt, nævnt i forbifarten, når man alligevel er i gang med at dele gode råd ud.

Så forstår man måske bedre, hvorfor partierne ved valg efter valg er i kamp som gale katte om de bedste lygtepæle, hvorfor nogle altid tyvstarter, hvorfor en strid om valgplakater ligefrem er endt som en retssag – og hvorfor der findes detaljerede regler omkring dem, der med det helt særligt kringlede dansk, som man mestrer i Indenrigsministeriet definerer en valgplakat som "en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestanding plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter".

På den måde er det slet ikke småting, som SF Bornholm nu foreslår de andre partier, at alle afstår fra at bruge ved valget i november. Et flot signal vil det være, det skal såmænd nok også give genlyd i resten af landet, hvis ikke en eneste plakat kommer op i nogen pæl på disse kanter. Og alle partier (nå ja, så næsten alle) vil jo gerne gøre noget for klimaet, ikke?

Men lad os se, hvor god verden er, for sjette sansen siger, at den ikke er så god. Og at det nærmere vil gå som med de store landvindmøller, senest som med solcelleparken ved Østermarie: "Fin idé – bare ikke i min baghave". Eller her: Fin idé, men ikke i min lygtepæl.