"I SF Bornholm mener vi det, når vi siger, at vi skal passe på vores miljø. Derfor har vi i SF Bornholm besluttet at opfordre til, at vi begrænser klimabelastningen ved kommunalvalget til november ved at undlade at hænge valgplakater op," meldte Leif Olsen & Co. mandag ud i en pressemeddelelse.
Et slag i luften? "Tja tja, bum bum," som Niels Helveg Petersen en gang fik føjet til samlingen af bevingede ord i dansk politik. Men mest nej.
Ved folketingsvalget forrige år fandt dagbladet Politiken ud af, at atmosfæren belastes med anseelige 1.500 ton CO2 ved hvert valg, hvor anslået 800.000 valgplakater på landsplan først skal produceres, dernæst fragtes rundt og til sidst hænges op. Som med alle den slags regnestykker må man selvfølgelig stille sig det spørgsmål, hvordan man overhovedet kan regne sådan noget ud. Men det kan nogen altså, og om resultatet så er rigtigt ned til mindste decimal eller ej, så giver det jo sig selv, at man ikke kan fremstille så helt svimlende mange plakater uden, at det også gør noget ved miljøet.
Af hensyn til klimaet vil SF Bornholm lade være at hænge valgplakater op i november.
Mest prisværdigt er SF's træk, fordi det er helt hug- og stikfast, at valgplakater rent faktisk virker. Der florerer en myte om, at de ingen effekt har, men det er netop blot en myte, for der findes faktisk ikke et andet redskab, der flytter flere stemmer, end valgplakater gør: Plakater øgede den gennemsnitlige kandidats andel af stemmer med seks procentpoint ved folketingsvalget i 2015 – og plakater er endnu mere effektive, når der er kommunalvalg, er valgforskerne også nået frem til.