Af hensyn til klimaet vil SF Bornholm lade være at hænge valgplakater op i november.
Mest prisværdigt er SF's træk, fordi det er helt hug- og stikfast, at valgplakater rent faktisk virker. Der florerer en myte om, at de ingen effekt har, men det er netop blot en myte, for der findes faktisk ikke et andet redskab, der flytter flere stemmer, end valgplakater gør: Plakater øgede den gennemsnitlige kandidats andel af stemmer med seks procentpoint ved folketingsvalget i 2015 – og plakater er endnu mere effektive, når der er kommunalvalg, er valgforskerne også nået frem til.
Ved valget for seks år siden undersøgte tre forskere hele 27 forskellige kampagneredskaber, og ingen af de andre 26 virkede bedre, end valgplakater gjorde. Vælgermøder virker næstbedst, mens det at stå på gaden eller at stemme dørklokker stort set ingen effekt har. At dele pjecer ud virker ligefrem negativt, nævnt i forbifarten, når man alligevel er i gang med at dele gode råd ud.
Så forstår man måske bedre, hvorfor partierne ved valg efter valg er i kamp som gale katte om de bedste lygtepæle, hvorfor nogle altid tyvstarter, hvorfor en strid om valgplakater ligefrem er endt som en retssag – og hvorfor der findes detaljerede regler omkring dem, der med det helt særligt kringlede dansk, som man mestrer i Indenrigsministeriet definerer en valgplakat som "en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestanding plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter".