Da nisserundkirken ved Vibegaard, og container-skellettet ved Snorrebakken stod klar for offentligheden, var der bestemt ikke røde roser fra folket. Debatten glødede også dengang.
Det kan kunsten og de tre kunstværker specifikt - uanset om de fremstår som romantiserende skæve versioner af rundkirker eller postmoderne oprør med det offentlige rums æstestik. Alle får pludselig en mening om kunst og forholder sig til, hvad der virkelig vil være godt, pynte eller skabe debat i det offentlige rum. Blomster, bindingsværk, udsyn m.m..
Megen stor kunst har været kritiseret i sin samtid – en kritik der senere er gjort til skamme af historiens sagligkåring.
Om den rustne container, nissekirken og den smeltede gylletank formår at blive saligkåret af senere generationer er svært at afgøre. Men de har alle tre formået at sætte gang i debatten om, hvordan vores herlige Bornholm skal vise sig.
Herfra er en stor glæde ved de historiske detaljer, som Bornholms Tidende med sit historiske, gotiske logo stadig værner om. Rødhætterne, rundkirkerne, de gamle busskure med stednavne, røgskortstenene og hasleklinkerne er alle eksempler på historiske elementer i vores offentlige rum, der emmer af Bornholm og skaber vores kultur. Men det er nok for uambitiøst bare at være et frilandsmuseum med historiske værker. Vores samfund og kultur skal også udvikle sig og følge med. Om formen så er rund som en bornholmsk gylletank eller rundkirke, det må den enkeltes øje afgøre. Herfra hylder vi kunsten – også den vi ikke lige falder for, når den udvider vores horisont.