Leder: Den store oprydning
På Kapelvej 13 – i anden række til Rønne Havn – har et hus med hul i taget stået ubeboet i snart 50 år. Sagen om det faldefærdige hus er en skændsel for os alle sammen.
Det er svært at få en ordentlig lejebolig. Der har i lang tid været rift om byhusene – og måske i særdeleshed dem med havudsigt eller -kig. Men alligevel har vi i årevis tilladt, at huse dybt inde i byerne – som burde have bopælspligt – står og forfalder.
Sagen om Kapelvej 13 i Rønne er en skændsel. Den faldefærdige ejendom har ikke haft en registreret beboer på adressen siden 1973(!), og kommunalt nøleri i årevis har gjort, at huset stille og roligt er blevet mere og mere sørgeligt at se på.
Samtidig er bopælspligten på stedet forsvundet – for sådan er reglerne jo, når et hus står tomt i mere end fem år. Overrasket? Tjah, men sådan er loven nu engang.
Kommunen er gennem årene rykket ud til olielæk og rottealarm på adressen, men nogen ejer er det øjensynligt aldrig lykkedes at tromme op og få til at tage affære.
Det er godt, at der nu – langt om længe – bliver gjort noget, som vi skrev om i Tidende i sidste uge. Men spørgsmålet, hvordan vi har kunnet lade stå til i så mange år, står tilbage.
Bornholm har haft et øget fokus på bopælspligten de seneste år, for det nytter selvfølgelig ikke noget, at vi i vores store byer har huse, som burde være beboede, men som alligevel får lov til at stå tomme hen i store dele af året.
I byerne vil vi i stedet have liv og glade borgere, men det harmonerer jo meget dårlig med den omtalte reaktionstid.
Der skal reageres. Og Kapelvej 13 er ikke den eneste ejendom på øen – ej heller i Rønne – der alt for længe har fået lov til at gå under kommunen og vores alle sammens radar.
Lad os nu sammen få højnet vores fælles udtryk og givet de ubeboede, faldefærdige ejendomme, der står og irriterer rundt omkring, en overhaling. Kommunen skal gå forrest.
Der er som nævnt efterspørgsel på husene – til salg eller leje – og selv om boligmarkedet måske ikke er lige så spændende, som det har været, så burde der være gevinster at hente, hvis en bygherre eksempelvis snupper en ejendom, når den efter et eventuelt sagsbeløb ryger på tvang.
Lad den nærmest utilgivelige sag om Kapelvej 13 være startskuddet til – eller fortsættelsen i – den store oprydning. Det vigtige er jo, at vi lærer noget og bliver bedre til at skabe liv og værdi i vores byer. Bare én sag som den om Kapelvej 13 er med til at skade hele øen.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration