Landbruget deltager ikke i klimakampen

Landbruget deltager ikke i klimakampen
SYNSPUNKT | DEBAT | Onsdag 17. januar 2024 • 20:00
Af:
Holger Øster Mortensen
Smedevej 6
Snogebæk
SYNSPUNKT | DEBAT | Onsdag 17. januar 2024 • 20:00

Det tyder på, at bornholmske landmænd sviner mere end andre landmænd. I hvert fald viser en analyse, at udslippet af næringsstoffer fra det bornholmske landbrug til havet er dobbelt så stort sammenlignet med andre lande omkring Østersøen. De bornholmske landmænd udleder også mere end andre landmænd i Danmark.

Også på Bornholm skal vi have moser og enge tilbage. Lavbundsjorde opmagasinerede, før de blev drænet og pløjet, store mængder kulstof i form af førne, humus og tørv. Når engene drænes og pløjes, iltes kulstoffet og bliver til CO2, som frigives til atmosfæren. Hvis ikke engene havde været inddraget til omdrift, ville de våde områder fortsat kunne akkumulere store mængder kulstof. Og kvælstof hindres i at drive til vandmiljøet.

Man skal ikke forvente nogen som helst hjælp fra landbrugsformand Frederik Tolstrup og hans landmandskolleger. Frederik har for nylig i et interview til Landbrugsavisen udtalt: "Kritikken slider på os" og han opfordrer til at ignorere enhver form for kritik. Der er simpelthen lukket for dialog.

Landbruget også på Bornholm står overfor store forandringer. Det vil øens landmænd snart sande.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT