Lad nu være med at smide rundt med sorteper

Debat

I min barndom var sorteper et kortspil. Jeg husker stadig, den lettelse det var, at kunne sende sorteper videre.

I dag er det det spil, der foregår, når nogen vil flygtige deres ansvar.

Jeg har ikke/agter ikke at se de i medierne meget omtalte, skjulte videoer, hvor demente behandles ilde. Og det er ikke for at stikke hovedet i busken.

Det er under ingen omstændigheder for at forsvare enkeltpersoners rå og uværdige behandling af sagesløse.

Der findes desværre brodne kar overalt i vores samfund. Men i den seneste tid, bliver sorteper sendt videre med ekspresfart.

Og der er eddermukkemig mange, som egentlig sidder med ansvaret for en meget stor del af miseren inden for sundhedsvæsenet, der åbenbart føler, at sorteper brænder i deres hænder.

Politikere, kommunalbestyrelser, sparekatalogsopfindere, Folketing og skiftende regeringer har tilsyneladende glemt, at de har sparet langt, langt ind i benet på hele vores sundhedssystem.

Og så er det sørme en lettelse at finde sorteper og sende ham videre. Nu træder vores sundhedsminister i karakter, og der skal være ordnede forhold. Videoerne skal vises for sosu-elever under uddannelse.

Der er generelt noget galt i ældreplejen! Afstumpet kultur. Jeg ( undertegnede ) græmmes!

Jeg gentager, dette er ikke under nogen omstændigheder et forsvar for rå og uværdig behandling af sagesløse.

Men det er minsandten et angreb på de mennesker, der forflygtiger deres ansvar. Og jeg ved, det er svært at være beslutningstager.

Jeg er sikker på, at de fleste der sidder med beslutningerne, ønsker at gøre det bedst muligt.

Jeg ønsker ikke at nedgøre vores folkevalgte, de har ofte svære odds.

Men lad nu være med at smide rundt med sorteper. Prøv at forstå, at der altid er konsekvenser.

Prøv at se tilbage og prøv om I kan genkalde i jeres hukommelse, at sundhedspersonalet i årevis har råbt vagt i geværet på grund af de voldsomme besparelser.

Prøv at forestille jer, at I går hjem efter hver arbejdsdag med følelser af utilstrækkelighed, dårlig samvittighed, uløste problemer, manglende kommunikation, osv.

Det tærer, og når det fortsætter tilsyneladende i det uendelige, så sker der det, at enten bukker man under med stress og sygdom, flygter, eller bider tænderne sammen, og risikerer at blive følelseskold.

Det er desværre logik for perlehøns.

Så nu må det være slut med den snak om flere varme hænder.

Kom nu med konstruktive løsninger, hvor I involverer personalet på gulvet i beslutningerne.

Jeg lover jer, at de kan komme med løsninger. Men det skal ikke være skjulte spareøvvelser.

Og så gør det da heller ikke noget, at man tænker selv, når man ser den slags og overvejer, om det er nødvendigt at kaste sig med på folkedomstolen.

Anni Pauck, Strandvejen 173, Rønne.