Ja tak til billig parkering

Betalingsparkering på Folkemødet er rimelig nok, men den kalder på et alternativ, som gør oplevelsen bedre.

Det kommer til at koste penge at parkere sin bil på Folkemødet i år. I et forsøg på at understøtte økonomien bag den politiske festival tyer man til et velkendt greb: Man lader bilisterne betale.

Det giver sådan set god mening. De midlertidige parkeringspladser i Allinge kræver leje af jord, opsætning, bemanding, skiltning og drift. Den slags infrastruktur opstår ikke af sig selv, og en pris på 50 kroner i dagtimerne er, ærligt talt, i den meget moderate ende.

Sammenlign med indre København. Eller med Roskilde Festival og andre store begivenheder. Her kommer man ikke langt for en flad 50’er. I den sammenhæng ligner Folkemødets parkeringsbetaling mere en symbolsats end en reel barriere.

Alligevel rokker det ved noget. Folkemødet er – eller var – fortællingen om det åbne, gratis og tilgængelige møde mellem borgere og magthavere. Når der skrues på brugerbetalingen, selv i det små, flytter man en anelse ved den fortælling. Ikke dramatisk, men mærkbart.

Måske er det netop pointen. Måske skal det også kunne mærkes, at bilen ikke er førstevalg. Hvis parkeringsbetalingen kan skubbe bare en del af trafikken over i bussen, er der noget vundet. BAT har i årevis kæmpet for at gøre den kollektive trafik til et reelt alternativ under Folkemødet. Her er en anledning til at tage det næste skridt.

Men så skal det også fungere. Ikke bare godt – men forbilledligt. Hyppige afgange, plads til alle og en oplevelse, der gør det oplagt at lade bilen stå.

For hvis man begynder at tage betaling for det, der før var gratis, følger der en forpligtelse med: Vi skal forsøge at tilbyde et alternativ, der faktisk er bedre. Ellers risikerer man, at det ikke føles som rimelig regulering – men bare som endnu en regning.