Gravgaard: Fyr Folkemødets bestyrelse

Demokratifesten i Allinge viser os, hvor privilegerede vi er. Men den fortjener selv en del mere demokrati.

Gå gennem Allinge en fredag eftermiddag med bragende sol. Kolde sodavand. Friske aviser. Passionerede debatter, kultur, kendisser. Så kan man ikke andet end at holde af vores fælles samfund.

Folkemødet minder os om noget, vi alt for ofte tager for givet: At vi lever frit. At vi har en fri presse, fri debat og et frisind, som store dele af verden kun kan drømme om. At vi har en af verdens bedste økonomier og et af verdens stærkeste demokratier med en velfærdsstat, som de fleste andre nationer betragter som umulig at skabe.

Det er ikke selvfølgeligt. Det er bygget op over mange, mange år.

Alt for få gider engagere sig i partipolitik i dag. For få tager demokratiet alvorligt nok i dag. Men selv det er et privilegium – det er en luksus at kunne være ligeglad, fordi man aldrig har prøvet alternativet. Folkemødet viser os privilegiet med al sin larm og alle sine evige debatter om både politik, overnatningspriser og deltagertal.

Men hovedet på sømmet er ikke, om den nye scenens naturtro bagtæppe er et hit. Det er heller ikke, om det er folkeligt at lade et parkeringsselskab kradse 950 kroner op fra alle dem, der ikke kunne læse p-skiltet eller få app'en til at virke.

Hovedet på sømmet er, at vi dyrker samtalen og de forskellige interesser. Tunge virksomheder og interessenter gør det ganske vist i lukkede lokaler i Allinge. Vi andre byder velkommen i de åbne telte. Men næsten alle er her.

Næsten alle. For omkring en tredjedel af den nye regering prioriterede andre projekter højere. Det kan til dels skyldes de kaotiske regeringsforhandlinger. Men det skyldes også dårlig dømmekraft. Er man minister i Danmark, må man forstå, at demokratiet og debatten er så vigtig, at den skal ind i kalenderen – uanset hvor travlt man har. Det skylder vi demokratiet. Og vi skylder Folkemødet i Allinge.

Folkemødet skriger fortsat selv på et stærkere demokrati. Det har brug for en kompetent og demokratisk valgt bestyrelse, som forstår ånden og formålet.

Den nuværende konstruktion er en selvudnævnt og lukket bestyrelse. Den har været en god overgangsløsning for at få opgaven ud af kommunens hænder – det skal anerkendes trods skandalerne under den forrige direktør og bestyrelsesformand. Men en demokratifestival kan ikke i længden være et lukket oligarki.

Lad os få skabt en rigtig forening. En, hvor man kan blive medlem. Foreningen kunne bestå af arrangørerne på Folkemødet og af aktører i det bornholmske og danske samfund, vægtet rimeligt efter festivalens formål og med relativt flere stemmer til de små. En forening, hvor man kan stille op, stemme og blive holdt ansvarlig. Sådan som det sømmer sig for netop en demokratifestival.

Opgaven hviler på kommunen, der ejer konceptet. Borgmester Tolstrup må i arbejdstøjet.

Folkemødet har givet os så meget. Nu er det vores tur til at give Folkemødet det, det fortjener: Et fundament, der selv lever op til de værdier, festivalen fejrer.