Ingen vil have råd af Pava

Tidende byder på julefrokost, men kunstneren vil kun have kolde kontanter eller mad i Thailand.

– Hallo, det mig, er det også dig?

Hvad siger Pava derude fra, eller er du kommet hjem?

– Jeg er ikke kommet hjem, chef. Er der nogen, der har skrevet ind med spørgsmål til min brevkasse, hvor jeg svar på alt mellem himmel og hav?

Nej ingen, Pava. Vi har intet modtaget. Har du det godt derude?

– Hvorfor fanden. Skriver folk ikke ind, når det gratis. Det giver ingen mening. Er der slet ikke kommet nogen mail. Har du tjekket i spamfilteret?

Der er masser, der skriver ind. Men de fleste klager over dig og vil have dig helt fjernet fra avisen. Det får vi tit mails om. Jeg beklager, Pava.

– Nå. Det må de selvom så.

Vi vil gerne invitere dig til vores julefrokost i år som en anderkendelse af, at du jo har været med her i avisen efterhånden et par år snart.

– Nå.

Ja, kun hvis du vil. Men vi ser dig gerne i hvert fald.

– Nå, men jeg kommer ikke.

Hvorfor ikke det, Pava?

– Gu vil jeg ej. I kan holde det frokost uden mig. Jeg deltager ikke, og desuden drikker jeg heller ikke. Jeg har også sagt, at hvis vi skal noget i den retning, så må I frem med den store pengepung og det er herude på Phuket?

Du tosset. Det skal vi helt sikkert ikke.

– I fedter løs med alt jeres rettidige sparsommelige omhu. Det er ikke noget, jeg er vant til. Jeg hader også sparsommelighed. Yes. Så nej tak til hat og briller. Det klarer I selv uden mig. I kan sende nogle penge i stedet for, så fejrer jeg det selv. Send 3.000 kroner, hvis I vil det.

Nej nej, Pava. Sådan foregår det desværre ikke. Du er velkommen her, hvis du har lyst.

– Så send 1500. Det må I have råd til.

Nej, Pava. Det går ikke.

– Jeg kan selv skrive ind til min egen brevkasse og lave nogle emner, så kan vi få gang i min brevkasse. For eksempel: Hej Poul Pava, jeg har en del bekymringer omkring alt specielt penge, men også i kærlighed, og så svarer jeg med et godt citat fra Storm P ’Husk det aldrig for sent at gi op’

Du skylder os stadig penge nede i annonceafdeling. Husker du den regning, Pava?

– Nej, jeg gør ej, Kristoffer, og næste gang I sender mig til inkasso, går jeg ned og brækker begge vinduesviskere af jeres reklamebiler. Vi har aftalt, det bliver betalt tilbage med et billed, og det har du bestemt, basta.

Du skal ikke brække noget af vores biler, så ophører samarbejdet helt sikkert.

– Nå, men så må de lade være med at sende mig til inkasso.

Jeg skal vide, om du kommer til den julefrokost eller ej. Det bliver helt sikkert hyggeligt, hvis du dukker op.

– Niks. Jeg kommer ikke. Jeg holder det selv med mig selv.

Jamen det er iorden, Pava - helt i orden. Så krydser jeg dig af listen.

– Ja tak, for jeg kommer ikke.

Det er modtaget. Hvornår ser vi dig hjemme igen?

– Det kommer ikke dig ved. Farvel. Jeg lægger på nu.

Jamen farvel så.