Indholdet viser det modsatte

SYNSPUNKT | DEBAT | Mandag 30. juni 2025 • 21:00
Af:
Ivar Nielsen
Allinge
SYNSPUNKT | DEBAT | Mandag 30. juni 2025 • 21:00

Replik til Arne Kofod.

Arne Kofod mener i et indlæg ”Kære Debatredaktør” 25/6-25 at ”nu er budskabet forstået” angående mine læserbreve vedrørende krisen i Ukraine og dens internationale årsager.

Desværre viser indholdet i Arne Kofods læserbrev, at dette stadigvæk ikke er tilfældet, og han tillægger mig også yderligere nogle holdninger, som jeg slet ikke har, såsom:

”Stormagter som Rusland - og sikkert også Kina og USA - har en hævdvunden ret til at kræve fuld lydighed fra deres nabolande” – hvilket er noget gedigent sludder!

Arne Kofods manglende forståelse kommer også - noget bagvendt - til skue angående Ukraine, når han anfører at: ” Til alt held har vi i Danmark og EU en anden opfattelse. Vi tror på landenes ret til selvbestemmelse. Ukraine, Taiwan og Canada har deres egen ret”.

Ukraine havde selvbestemmelse!

Ja, tænk det gør jeg også, Arne Kofod. Netop en sådan selvbestemmelse og neutralitet havde Ukraine også indtil kort tid før, at der skulle udskrives nyvalg hvor Viktor Janukovitj var på valg som præsident.

Denne demokratiske proces gik fuldstændig i vasken ved det blodige CIA-indgreb der kom til at hedde ”Maidan Opgøret” (Engelsk: The Maidan Coup) i 2014.

Ukraines selvbestemmelse blev krænket på den mest bestialske og imperialistiske vis ved denne lejlighed!

Krig imod én befolkning

Efterfølgende blev Ukraines hær indsat imod egen befolkning i Ukraines østlige provinser, fordi man også her ville have en selvbestemmelse over egene provinser, ganske ligesom Arne Kofod og alle andre i vesten mener er alles ret. Men det mente man åbenbart ikke i Ukraines kup-regering.

Med omkring 14.000 tabte liv i disse provinser og efter forgæves diplomatiske forsøg fra Ruslands side, så blev det bare for meget for Rusland at se angrebet på de fortrinsvis russisktalende provinser.

Og sådan startede Ukraine-Rusland krigen - indirekte provokeret i årevis af Natoudvidelser og direkte provokeret ved det modbydelige og blodige CIA-kup i 2014.

Undersøg selv fakta

Her kan Arne Kofod og andre uoplyste individer bare selv søge på artikler om ”Maidan Coup” på YouTube og især på ”Victoria Nuland Ukraine transscript” - lydfil - hvor hun allerede før det USA og UK orkestrerede CIA og MI5-kup udtalte sig om hvem, der skulle være den næste præsident i Ukraine.

USAs Victoria Nuland: ”F..k EU”!

Det var ved denne lejlighed, at USAs Victoria Nuland udtalte et ”F..k EU”! da hun blev spurgt om EUs politikere ikke havde noget at skulle sige om Ukrainesagen.

Det viser bare med al tydelighed hvad, der foregik fra den amerikanske administration under Joe Biden og før denne.

USA var ude med riven overfor Rusland og gav blanke fanden i EU - undtaget når EU skulle købe våben af USA.



FÅ ABONNEMENT