Inden Søndag: Ukrudtet trænger ind

Foråret, ukrudt, dæmoner og Guds ord.

Solen stråler er begyndt at give varme, og foråret er lige så stille på vej ind ad døre og vinduer. Det er begyndt at krible i mine fingre efter at komme ud og få jord under neglene.

Den lange lune vinter har gjort vores lille nyttehave bagerst i haven til noget, der kunne forveksles med den øvrige græsplæne. Der er grøn - groet til med alt muligt ukrudt og noget, som jeg godt kunne være i tvivl om egentligt bør betegnes som ukrudt.

Nyttehaven

Det er snart tid til forårsrengøring i nyttehaven, da der skulle gerne blive plads til en ny omgang grønkål, bønner og løg – måske også noget sennep i år?

Og så prøver jeg hvert år at lykkes med at så dild, men det bliver nok igen en fiasko. Eller vil det lykkes i år?

Ukrudtet i køkkenhaven får mig ofte til at tænke på evangelieteksten til på søndag; 3. søndag i fasten.

Søndagens tekst

Den handler om dæmoner – det er jo fastetid i kirken og tid til at face sine dæmoner og måske blive nogle af dem kvit…

Jesus er ved at uddrive en dæmon fra en stum person, så han kan tale igen. Og efter et skænderi i bedste facebook-kommentarsporstil, så siger Jesus, at nu, når dæmonen er uddrevet, så flakker den rundt i øde egne og keder sig.

Den tænker, at den vil tage tilbage nu, at huset (altså personen) er fejet og pyntet efter besættelsen. Dæmonen vil tilmed tage syv andre dæmoner, der alle er værre end den selv, med sig hjem til sin gamle bolig. Det er jo ikke så godt.

Som min have ser ud nu, så ligner den mest af alt, at der er flyttet yderligere syv ukrudtsarter ind. De ser tilmed alle værre ud end de, jeg hakkede op i efteråret, inden jeg satte hakken ind i skuret for sidste gang og tog på vinterferie fra havearbejdet.

Hegn hjælper ikke altid

I efteråret så haven fin og rengjort ud, ja indbydende vil jeg påstå, efter jeg fik sat de nye robinie stolper i jorden og spændt hegnet fast og sat lågen i. Nu tilmed fremtidssikret mod rådyr.

Men ukrudt er lidt lige som dæmonerne. Dem kan hegnet ikke stille noget op i mod. Ukrudtet flytter hele tiden ind igen.

Lige så snart jeg har fået luget og hakket det hele fint og rent fra ukrudt, så er det som om der flytter syv gange så meget ind. Jeg når kun lige at vende rygge til et øjeblik for at nyde en kop kaffe i skyggen af det gamle skæve blommetræ, så er den gal igen.

At holde haven fejet og prydet er et hårdt job. Det kan faktisk gå hen og blive en hel besættelse at komme i bund med ukrudtet. Så kan jeg nemlig poste nogle billeder af de fine rengjorte bede og hovere lidt over den skødesløshed andre holder deres bede med!

Haven og mennesket

Sådan bliver det synligt, at ondskaben også bor i mig lige under den polerede overflade, ja måske er den polerede overflade bare ren ondskab. Den er kun rengjort og fejet for at andre kan føle sig utilstrækkelige når de sammenligner sig med mig.

Dæmonen lænker mig til handlinger, der tager livet og friheden fra andre og mig selv.

Jesus siger om sig selv, at han er en, der samler – altså det modsatte af at sprede.

Fastetiden er en tid til at samle sig - eller rettere at lade sig samle af Gud, så vi ikke lever i slaveri af vore egoer, men i kærlighedens frihed. Der hvor gode og sunde grøntsager kan få lov at vokse frem.

Der skal ikke bare være en pæn luget jord i nyttehaven. Den skal tilsås med gode sager, der skal passes og plejes, så der ikke bliver plads til ukrudt. Ligesom Guds ord skal høres og bevares, så det slår rod og bære frugt.

Og så må jeg håbe på, at høstens Herre vil velsigne jorden og arbejdet, så der igen i år også kan blive lidt til middagsbordet og til naboerne.

Guds Fred og Alt Godt

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift skriver en klumme. Emnet og udtryksformen er helt fri for skribenterne