På Bornholm er det imidlertid sådan, at vi allerede, langt henad vejen har sådan en facilitet. Det hedder Bornholms Hospital (BOH) og ligger lige overfor den grund, selskabet agter at opføre sundhedshuset på.
Hvilken rolle forestiller man sig fra projektgruppens side, at Bornholms Regionskommune skal spille, ud over rollen som planmyndighed? Skal kommunen og Region Hovedstaden spille en økonomisk rolle? Og i hvor høj grad udgør et sundhedshus for privatpraktiserende sundhedsaktører samfundsmæssig kritisk infrastruktur?
Hvor bliver nærheden af
Som det ser ud nu, er der en stor sandsynlighed for, at det vil blive vurderet forvaltningsmæssigt tvivlsomt, hvis vi flytter velfungerende tilbud fra eksisterende og fungerende lokaliteter ind i dyrere byggeri, når nu der er gode forhold for de sundhedsfunktioner. Det ville kunne blive anset som skjult og dermed ulovlig erhvervsstøtte.
Projektskitsen lægger op til et ganske stort sundhedshus med plads til mange læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Et så stort sundhedshus i Rønne vil kunne rumme en betydelig del af de ydernumre, der tildeles Bornholm. Det vil i værste fald komme til at betyde, at Bornholms sundhedsudbud i stigende grad vil samle sig i Rønne. Flere vil få langt til læge, tandlæge osv. Det er stik imod Enhedslistens ønske om nærhed i sundhed.