Et sundhedshus vil understøtte visionen om nærhed og lighed

Det er underligt at opleve en kommune og et politisk flertal, som modarbejder udviklingen og processen i stedet for at klappe i hænderne over, at der er lokale kræfter, som ihærdigt prøver at finde en løsning på et stort samfunds- og lokalpolitisk problem, mener Linda Matzen.

Med fare for at blive stemplet som en ”tilflytter, der ikke forstår den bornholmske kultur og de dertilhørende udfordringer”, kaster jeg mig alligevel ud i komme med lidt betragtninger angående den noget fastlåste debat vedrørende et eventuelt sundhedshus i Rønne.

Faktum er desværre, at der på landsplan mangler sundhedsfaglige kompetencer over en bred kam. Selv om sundhedsstyrelsens (noget optimistiske) lægeprognose siger, at der vil være væsentlig flere speciallæger i almen medicin i 2040, er situationen lige nu, at der på landsplan er 3.284 praktiserende læger med et ydernummer og 204 almen medicinere uden ydernummer. På Bornholm er der 11 lægehuse, hvoraf der pt. i skrivende stund kun er adgang for nye patienter i to lægehuse i henholdsvis Nexø og Allinge. Otte ud af øens 23 praktiserende læger er 60+ år og en undersøgelse fra 2016 viser at 87 procent af alle praktiserende læger på landsplan oplevede øget arbejdspres og at det generede dem i en eller anden grad.

Ser vi på tandlægesituationen, er den for Bornholms vedkommende mindst lige så alvorlig som situationen med lægemanglen. På landsplan er der ifølge tandlægeforeningen knapt 350 ubesatte stillinger inden for praksisområdet. På hele Bornholm er der i dag kun 12 tandlægehuse, hvoraf ni er enkeltmandspraksisser.

Det betyder med andre ord, at én tandlæge har ansvaret for cirka 2.000 patienter, hvilket er meget sårbart i dagligdagen og særdeles kritisk i turistsæsonen.

En tredje problematik som jeg antager mange bornholmere er stødt på, er manglen på diverse speciallæger på Bornholm. Hvis du har en henvisning til en gynækolog, reumatolog, endokrinolog, børnepsykiater m.fl. bliver du nødt til at tage turen til København, hvilket jo langtfra understøtter ambitionen om nærhed og lighed i sundhed. Man kan selvfølgelig anlægge den betragtning, at det bare er en af ulemperne ved at bo på en mindre ø, men med 40.000 borgere og med visionen om at tiltrække endnu flere (erhvervsaktive) borgere, må vi forholde os til den generelle og overordnede problematik med manglen på forskellige sundhedskompetencer på øen.

De fleste private virksomheder arbejder kontinuerligt med at optimere driften på mange fronter. Det være sig bl.a. ved at introducere nye teknologier, afskaffe overflødige processer, nedsætte sygefraværet og arbejde med medarbejdertilfredshed osv. Inden for sundheds – og velfærdsområdet er der også sket store teknologiske fremskridt og udvikling, men på trods af udviklingen og på trods af at antallet af patienter pr. læge/tandlæge er steget gennem de seneste år og på trods af, at de fleste læger og tandlæger bruger andet hjælpepersonale, må vi nok indse, at det ikke løser vores fælles problem med manglende speciallæger, tandlæger samt uddannelses- og praktikstillinger på øen.

Mange yngre og nyuddannede læger og tandlæger ønsker ikke et ensomt arbejdsliv i en enkeltmandspraksis. De vil gerne indgå i et tværfagligt, udviklende og inspirerende fællesskab. Ligeledes ønsker mange af dem heller ikke at arbejde i fuldtidsstillinger, men derimod i deltidsstillinger svarende til en fire dages arbejdsuge.

Med andre ord, jeg forstår fuldt ud det sympatiske ønske om, at der er let og lige adgang til sundhedsydelser i det lokale nærområde. Men for det første er Bornholm vel ”nærområde” i forhold til at tage til København. Dernæst tror jeg, at øen kun kan lykkes med at tiltrække dygtige sundhedsfaglige kompetencer, hvis der er nogle gode fysiske rammer, tværfagligt samarbejde (også med hospitalet) og et udviklende læringsmiljø, hvorfor der er behov for et nyt sundhedshus og –fællesskab.

Jeg forstår, at nogle politikere kerer sig om hele øen og ikke vil forfordele, men er det ikke blot en mindre praktisk udfordring. Enkelte andre steder i landet opererer man med såkaldte satellitpraksisser inden for almen praksis. Hvis vi lykkes med at etablere et sundhedshus i Rønne (hvilket er den rigtige beliggenhed på grund af færgen, lufthavnen og ikke mindst hospitalet), vil vi givetvis kunne tiltrække nye dygtige læger, tandlæger m.fl. og der vil kunne blive lavet en ordning i forhold til at servicere en satellit i f.eks. Nexø.

Situationen lige nu er ganske kritisk og uholdbar her på Bornholm. Og som borger kan jeg kun frygte, at situationen bliver hastigt forværret, hvis alle interessenter ikke samles om at finde en løsning hurtigst muligt.

Med hensyn til økonomien, er der mig bekendt ingen steder i landet, hvor en kommune betaler husleje for andre kvadratmetre end de selv eventuelt måtte benytte. Finansieringen skal selvfølgelig på plads og det burde være en udfordring, der er til at løse.

Jeg er ikke vidende om, at ”Rønne Center for Sundhed og Trivsel” har bedt kommunen om at betale for byggeriet. Tværtimod har gruppen af interessenter selv fundet en samarbejdspartner, hvorfor det virker noget underligt for en tilflytter som mig at opleve en kommune og et politisk flertal, som modarbejder udviklingen og processen i stedet for at klappe i hænderne over, at der er lokale kræfter, som ihærdigt prøver at finde en løsning på et stort samfunds- og lokalpolitisk problem. Et sundhedshus i Rønne vil i den grad understøtte visionen om nærhed og lighed i sundhed.