Hvad kan jeg og mine lidelsesfælder gøre ved dette tiltag?

Hanne Samuelsen takker for Lise Olsens læserbrev i Tidende med overskriften "Forfærdeligt tab af offentlig transport". Hun er selv i samme situation, idet hendes kvote for kørsler med handibat ophører i juni. 

Tak Lise Olsen for dit udmærkede indlæg i Bornholms Tidende den 31. januar. Jeg har været tæt på at sende et lignende læserbrev, da jeg er i samme situation som dig.

Jeg går på grund af parkinson til vederlagsfri fysioterapeutisk behandling to gange om ugen. Hidindtil er jeg blevet kørt af det offentlige, da jeg med min parkinson ikke kan køre bil eller cykle.

Jeg troede i min naivitet, at det kunne fortsætte, men det skulle overtages af handibat. Det ville jeg gerne og forstår udmærket, at kommunen skal spare. Så jeg indstillede mig på at betale for transporten til den vederlagsfri behandling. Men handibat fortalte mig også, at de 102 ture, som kvoten består af, ville være opbrugt allerede i juni. Det chokerede mig.

Jeg har ingen anden mulighed og må så stoppe den lægeordinerede behandlingen, min førlighed bliver så betragteligt forværret, hvilket igen vil betyde større udgifter for kommunen.

Jeg vil foreslå kommunen, at de lader os betale handibatprisen ved kørsel til vederlagsfri behandling særskilt, så det ikke tæller med i kørsel til vores luksuskørsel til indkøb, møder og private besøg.

Mon det ikke skulle være muligt.

Jeg vil gentage, hvad Lise Olsen skrev til sidst i sit indlæg.

Hvad kan jeg og mine lidelsesfælder gøre ved dette tiltag, som virkelig må være en misforståelse.