Hvad gør vi med BRKs økonomi?

En privat virksomhed var erklæret i betalingsstandsning.

Udviklingen på Bornholm har gennem de sidste mange år været positiv.

Bornholm har oplevet økonomisk vækst. De fleste af vores byer ser flotte og velholdte ud (især de private ejendomme). Arbejdsløshed er der næsten ingenting af – og befolkningen har gennemsnitligt flere penge mellem hænderne end nogensinde før!

Kommunens økonomi

Når man læser de lokale medier, så kan man godt få et andet indtryk – fordi kommunens økonomi øjensynligt hænger i laser. Vælgerne har sat en kommunalbestyrelse sammen, som har svært ved at samarbejde.

På et par år har kommunalbestyrelsen næsten formået at tømme kommunekassen. Havde kommunen været en privat virksomhed havde en betalingsstandsning/rekonstruktion stået for døren!

Hvad skal politikerne dog gøre?

Vi ser gang på gang at politiske aftaler om besparelser for eksempel fra budget 2024 ikke kan udmøntes, fordi forlig falder helt eller delvist sammen.

Som borgmesteren udtaler i Bornholms Tidende, er det for nemt at sige ”nej” til besparelser uden samtidig at pege på hvor pengene skal komme fra. Det er jeg helt enig i!

Borgmesteren udtaler også, at når besparelser skal findes, så er kommunens administration de bedste til det, fordi de kender kommunen bedst. Det sidste er helt sikkert rigtigt – men jeg er nu ikke så sikker på at de er de bedste til at finde en bedre økonomisk vej for BRK.

Jeg synes i den grad, at der mangler en politisk beslutning om at se på kommunens dispositioner, budget- og beslutningsprocesser udefra.

Vilkårene

Indenrigsministeriet i juni måned i år udgivet en rapport om kommunernes udgifter (link: Kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2023 (benchmark.dk).

Som figuren nedenfor viser, så bruger BRK cirka 2.000 kroner mere per indbygger end landsgennemsnittet – det svarer i runde tal cirka 80 millioner kroner årligt.

Rammevilkårene på Bornholm er dog på nogle punkter anderledes end landsgennemsnittet. Derfor har ministeriet også et nøgletal med en benchmarking-indikator, der fortæller noget om, hvor meget de enkelte kommuner bruger til administration og ledelse i forhold til hvad der kan forventes ud fra kommunens rammevilkår.

Rammevilkårene er defineret ud fra et socioøkonomisk indeks, udvikling i befolkningstal, ø-kommune, og kommunens ressourcepres. Dermed tages der i vid udstrækning hensyn til de særlige forhold for en kommune som vores.

Er benchmarkingtallet 100, så bruger man præcis det forventede beløb. Er det under 100, så drives kommunen billigere end forventet og vise versa.

Figuren ovenfor viser, at Bornholm Regionskommunes benchmarkingindikator for de samlede administrationsudgifter er 114 !

Det vil sige, at BRK bruger 14 procent mere til administration og ledelse, end man ud fra kommunens rammevilkår kunne forvente. Det svarer i runde tal til et merforbrug på 60 millioner kroner årligt. Det er næppe det bedste udgangspunkt, når man som ”fattig” kommune skal tale med ministeriet om, at de skal sende flere penge.

Der er kommuner, der ligger højere – nogle af dem, fordi de har råd. Men der er sandelig også mange kommuner, der ligger lavere – også små ø-kommuner. For eksempel ligger Ærø på 90.

Løbet er kørt for 2025

Løbet er nok kørt for budget 2025 – men det ville klæde kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetforhandlingerne at tage beslutning om, at lade KL - eller andre relevante eksterne konsulenter - belyse kommunens økonomi for de kommende år og pege på potentialer.

Det kan godt være at der er gode grunde til at udgifter ligger hvor de ligger. Men det vil være nyttigt at vide hvorfor.

Analysen skal ikke kun omfatte udgifterne til administration og ledelse – men også de øvrige områder i kommunen. Og ja – det koster penge at søge professionel rådgivning, men det kan gøre os klogere på hvad, der kan gøres for at vende udviklingen.

Udenfor BRK-regi går det jo stadig ganske glimrende.