Enhver by burde have sin egen bog

Hvilke historier mangler at blive skrevet ned, før de forsvinder?

Enhver by burde have en ildsjæl, der stiller de grundlæggende spørgsmål: Hvem levede her før os? Hvilken historie går vi rundt oven på – uden længere at kende den? Og hvorfor hedder vores lokalsamfund egentlig, som det gør?

Det har Kurt Marker fra Sorthat-Muleby gjort. Resultatet er nu udkommet i bogform hos Hakon Holm, og dermed er en række historier, anekdoter og fortællinger, som ellers kunne være gået tabt, sikret for eftertiden.

Byens fælles hukommelse er blevet opdateret. Det er godt gået.

Historier giver steder tyngde. De forklarer, hvorfor landskabet ser ud, som det gør, hvorfor husene ligger, hvor de ligger, og hvorfor sporene fra fortiden stadig kan aflæses i jorden.

I Sorthat-Muleby minder fortællingerne os om en industri- og arbejderhistorie, hvor kulminerne ikke var romantik og nostalgi, men en barsk hverdag. Det var farligt arbejde, hvor døden bogstaveligt talt lurede for hvert skridt, og hvor mange lokale mistede livet. Det er en rå, men uomgængelig del af byens fortælling.

Det vigtige ved bøger som den, Kurt Marker står bag, er netop bevarelsen. For som han selv nøgternt konstaterer: Når mennesker dør, dør viden også. Det gør den slags udgivelser afgørende for et lokalsamfund, for når vi ved, hvad et sted har været, forstår vi bedre, hvad det er – og måske også, hvad det kan blive.

Det kræver tid, stædighed og nysgerrighed at skrive lokalhistorie. Men det giver sjældent hverken prestige eller rigdom. Til gengæld giver det sammenhæng og en styrkelse af rødderne.

Derfor skal vi huske at værdsætte vores lokale historiefortællere – og spørge os selv, hvilke historier der endnu mangler at blive skrevet ned, før de forsvinder.