Drenge fik hældt kogende vand over sig på børnehjem i Svaneke

Anbragt: Det var ikke kun "Godhavn".

År tilbage lå der i Svaneke et børnehjem ved navn “Fagerlund”.

Jeg hørte første gang om dette bornholmske børnehjem i Københavns Byret under afhøringen af en tidligere anbragt for flere år siden, da hele den såkaldte “Godhavnsrapportsag” startede.

I retten den pågældende dag fortalte en mand ved navn Arne, hvad han havde oplevet på dette bornholmske børnehjem.

Arnes historie

Lederen, kaldet Plejemor, havde en mand, der ikke var tilknyttet institutionen som personale, men som uvist af hvilken grund alligevel kom hver lørdag på børnehjemmet for at bade drengene i et badekar nede i kælderen.

Vi var mange tilhørere, alle tidligere anbragte, der denne dag spidsede ører på tilhørerrækkerne, da Arne herefter fortalte, at manden hældte kogende vand ud over de 3-4 drenge, der var anbragt i badekarret, mens de skreg af smerte.

Det kogende vand fik selvfølgelig huden til at skalle af på både arme og ben. Frygteligt og sadistisk, ja vel nærmest perverst.

Arne fortalte foran advokater og dommere, i Københavns Byret, at han af den grund stak af fra børnehjemmet, sammen med en kammerat om natten, og senere sneg sig om bord på færgen til København. De blev selvfølgelig undervejs snuppet som “blinde passagerer” og overgivet til politiet ved ankomsten til København, hvorefter de blev overgivet til børneværnet.

Hellere Godhavn

Det ejendommelige ved denne historie var, at de begge udtalte, at de hellere ville anbringes på “Godhavn” end at blive sendt tilbage til Fagerlund.

Det havde man vist aldrig hørt nogen sige tidligere - “Godhavn”, dette forfærdelige ungdomshjem oppe ved Tisvilde.

Det var “Godhavnsrapport”-sagen, der førte til en undskyldning på Marienborg i 2019 hos Statsminister Mette Frederiksen, og hvor der et par år efter faldt en erstatning for mishandling og omsorgssvigt til cirka 80 mænd, der alle havde været anbragt på “Godhavn”.

De modtog hver 300.000 kroner - ikke noget stort beløb for en smadret barndom. Lignende sager kører stadig for fuld styrke omkring institutionsophold på andre børne- og ungdomshjem, over hele landet.

Det er om steder, der var magen til Godhavn og endda endnu værre - med daglig vold, pædofili og misrøgt.

Min sag

Min egen sag, sammen med et par andre anbragte, kaldet “Godthåbssagen” fik i år netop “fri proces”, til at føre retssag mod staten - forhåbentlig med start direkte i Landsretten i begyndelsen af 2026.

Historien fik jeg forrige lørdag genopfrisket på en herlig fællesskabsdag på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Her havde museets fortræffelige leder, Sarah Smed, i samarbejde med sit dedikerede personale og frivillige samt foreningerne “Tidligere Anbragte Seniorer”, og “De Anbragtes Vilkår” for 3. gang arrangeret en enestående fællesskabsdag, og inviteret cirka 75 tidligere anbragte voksne fra hele landet.

Her fik vi os et rørende gensyn med gamle kammerater. De to “Ambassadører” for Danmarks Forsorgsmuseum, skuespillerparret Anette Støvelbæk og Lars Mikkelsen, (sidstnævnte, der i filmen “Der kommer en dag”, så fortræffeligt spillede den frygtede forstander Beck fra Godhavn), var også til stede.

Fællesskabsdagen

På fællesskabsdagen afslørede ægteparret et flot nyt fællesskabstræ, en rødbøg, til erstatning for den store gamle, der gik til under coronaperioden samt en specialbygget fællesskabsbænk i det smukke fredede haveanlæg. Det blev en uforglemmelig dag med utallige anekdoter og gode minder på både godt og ondt.

Forsorgsmuseet

Dette unikke museum er et besøg værd for alle.

Museet ligger lige midt i Svendborg og er indrettet på byens gamle Fattiggård. Danmarks Forsorgsmuseums mission er at bevare kulturarven og skabe socialhistorie om, med, og for tidligere anbragte, eller socialt udsatte og sårbare borgere.

Her er der både stationære og skiftende udstillinger af stor historisk værdi. En socialrealistisk gennemgang af de anbragtes vilkår i fortiden og langt op i nutiden. En separat udstilling: “Fra fattiggården til Sprogø”- “Fra Sprogø til fattiggården” fortæller om cirka 500 unge kvinder, der blev anbragt på Sprogø i årene fra 1923 til 1961.

Udstillingen vises i anledning af, at Sarah Smed, leder af Danmarks Forsorgsmuseum, sammen med Stine Grønbæk Jensen, antropolog ved Københavns Universitet, i februar 2024 udgav bogen “Pigerne fra Sprogø".

Desuden vises for tiden en smuk maleriudstilling bestående af 11 værker under titlen “Offentlig udskamning”, malet af en tidligere anbragt, nemlig kunstneren AnneMarie Regitze Petersen, der selv har været anbragt i årene fra 1956 til 1975.

En stærk og meget personlig udstilling, der vises lige til 27. april.

Danny Christensen er en af Tidendes kommentatorer. Han er formand for Danske Seniorer Bornholm og aktiv i mange forskellige sammenhænge