Udover aktiviteter og inddragelse i diverse forhold, så har jeg foreslået, at foreningerne selv bør have styr på deres lokaler. Samtidig har kommunen et behov for at slippe for at skulle drive sådanne lokaler.
Foreningslivet skal slippes fri
Der skal laves nogle fornuftige aftaler om salg/overdragelse af kommunale lokaler, så man som forening får ”foden under eget bord”.
Det bør selvfølgelig ikke trækkes ned oppe fra, men ske i tæt samarbejde med foreningerne. Der er og kan være forskellige løsninger lokalt, så det bliver attraktivt. Kommunen skal selvfølgelig fortsat understøtte foreningerne.
Vi har i Kommunalbestyrelsen besluttet, at Fritidshuset i Nexø skulle sælges, så foreningen bag selv kan styre det. Det er og var en rigtig god ide. Nu forstår jeg, at det stadig ikke er på plads. Jeg skal ikke blande mig i sagen herom, men jeg forventer da, at det bliver løst meget snart fra kommunens side, for gør man ikke det, så bliver de frivillig foreningsfolk, der er bag, så trætte af forløbet, at de fristes til at sige stop.