Det folkelige engagement skal styrkes

Foreningslivet skal slippes fri.

De mange bornholmere, der frivilligt og ulønnet har påtaget sig opgaver i alle typer af foreninger med videre, udgør et værdifuldt bidrag til samfundet.

Det styrker demokratiet og sammenhængskraften. Det tilfører et engagement, som det offentlige – om det er stat eller kommune – ikke kan løfte, og hvor man kan spørge, om det overhovedet gav mening, at vi skulle forvente os det.

Det er aktiviteter tættere på befolkningen. Det er dem/os selv, der er med til at skabe og forme aktiviteter og løse opgaver. Er man selv en aktiv del heraf, så bliver engagementet og resultatet som regel bedre end, hvis andre udstikker rammerne for ens engagement.

Det skal styrkes

Der har tidligere været en tendens i Danmark til, at danskerne skulle være frivillige for at kunne indgå frivilligt - noget skemamæssigt - i løsningen af offentlige opgaver.

Den model tror jeg ikke på. Men et ægte engagement, som er drevet af ens egen og fællesskabets interesse, er noget helt andet. Et stærkt folkeligt engagement er ikke, og skal ikke være en spareøvelse.

Det skal være en måde, hvorpå man tænker samfundet anderledes.

Det er min og Socialdemokratiets holdning, at det folkelige engagement i Danmark, og ikke mindst her på Bornholm skal styrkes. Vi har et aktivt foreningsliv. Der er på Bornholm en styrke til at finde løsninger, fordi vi er så tætte og kender hinanden. Men vi ved jo også godt, at en del af det er drevet af ildsjæle, der leverer mere end andre.

Det skal have status

Vi ved også godt, at dette arbejde kan være sårbart. Er der nok der vil være med? Jeg er overbevist om, at hvis det værdsættes mere og gives det en yderligere rolle, status og betydning, så vil mange gerne være med.

Det kan blive for surt, når få må trække læsset, eller hvis man i en forening oplever administrativt tunge opgaver, eller man oplever, at kommunen ikke spiller med.

Der er brug for, at vi på Bornholm dyrker og styrker det folkelige engagement i foreningslivet, og også i en række tilfælde synes, at aktiviteter løst af foreningslivet er det bedste. De færreste er vel i tvivl om, at den ret selvstyrede danske model på arbejdsmarkedet fungerer godt og markant bedre end i lande, hvor der ikke findes tilsvarende.

Andre områder

Skal vi ikke også se på, hvordan vi på andre områder kan styrke civilsamfundet, foreningslivet og det folkelige engagement.

Tænk over, hvordan selvorganiserede organisationer i arbejderbevægelsen, i landbruget, i højskolebevægelsen og andre lignende aktiviteter i dag er smuldret, fordi samfundet er blevet centraliseret, og man ikke har lagt tilstrækkelig stor vægt på det lokale demokratiske engagement. Selvom man administrativt kan forenkle med It ved en centralisering, så er man ikke tvunget til også at centralisere demokratiet og lade det lokale og medlemsdemokratiet tørre ud med store afstande.

Kommunalbestyrelsen

Det er min holdning, at vi fra Kommunalbestyrelsens side målrettet skal tænke i, hvordan vi så gør det.

Når der skal gennemføres oplysningsaktiviteter i befolkningen, kunne folkeoplysningsforbundene og andre foreninger så ikke ligeså godt få den opgave fremfor, at det er en kommunal aktivitet. Kan vi fremfor kommunale høringer om det ene eller andet ikke inddrage borgerforeninger/lokalforeninger med flere og hermed sikre en stærkere lokal og folkelig forankring? Det er blot eksempler. Men tænkningen er folkelig forankring og direkte engagement indenfor organiserede rammer.

Vi skal synligt tillægge det en rolle og betydning samtidig med, at foreningslivet frit selv bestemmer.

Udvikling i den forkerte retning

Vi har på Bornholm og i Danmark mange og velfungerende foreninger.

Men der er jo sket en udvikling, som efter min mening, går modsat og undergraver det stærke og også lokale engagement. Den voldsomme centralisering af kommuner og regioner har jo også medført, at alle typer af organisationer i Danmark også er blevet centraliseret. Afstanden til medlemmer og befolkning er blevet større. Nærheden er væk.

Samtidig medfører IT systemer, at administrative opgaver netop kan løses lettere ved en centralisering. Sociale medier gør, at den enkelte uden at løfte sig fra stole kan mene alt i denne verden, og det bruges og skal bruges. Men det kan ikke erstatte det folkelige engagement og de fællesskaber, der er foreningsmæssigt og lokalt. Menneskelige fællesskaber er guld værd for de , der deltager, og for samfundet.

Udover aktiviteter og inddragelse i diverse forhold, så har jeg foreslået, at foreningerne selv bør have styr på deres lokaler. Samtidig har kommunen et behov for at slippe for at skulle drive sådanne lokaler.

Foreningslivet skal slippes fri

Der skal laves nogle fornuftige aftaler om salg/overdragelse af kommunale lokaler, så man som forening får ”foden under eget bord”.

Det bør selvfølgelig ikke trækkes ned oppe fra, men ske i tæt samarbejde med foreningerne. Der er og kan være forskellige løsninger lokalt, så det bliver attraktivt. Kommunen skal selvfølgelig fortsat understøtte foreningerne.

Vi har i Kommunalbestyrelsen besluttet, at Fritidshuset i Nexø skulle sælges, så foreningen bag selv kan styre det. Det er og var en rigtig god ide. Nu forstår jeg, at det stadig ikke er på plads. Jeg skal ikke blande mig i sagen herom, men jeg forventer da, at det bliver løst meget snart fra kommunens side, for gør man ikke det, så bliver de frivillig foreningsfolk, der er bag, så trætte af forløbet, at de fristes til at sige stop.

Det må ikke ske. En løsning i Nexø skal jo netop være et signal om, at man andre steder på Bornholm kan opnå det samme. Det folkelige engagement skal stimuleres og støttes og ikke kvæles i sendrægtighed, besværlighed og formalia. Kommunen skal spille aktivt med.

Lad os sammen med foreningslivet på Bornholm få igangsat en debat om, hvordan vi får sluppet de kræfter fri, som foreningslivet repræsenterer.

Sammen kan vi skabe en ny model for Bornholms demokratiske udvikling.