Derfor valgte jeg Bornholm

Vi skal tænke i sammenhænge mellem generationerne!

Som forælder - og kandidat for SF - bliver jeg ofte spurgt: Hvorfor valgte du at slå dig ned på Bornholm?

Svaret er delt i tre – for min egen, mine børn og mine forældres skyld.

Bornholm er et sted med ro, natur og gode fællesskaber. Her er jeg selv vokset op i tryghed takket være min familie, mine venner, min skole og takket være det bornholmske samfund. Det er en gave der forpligter, og jeg vil jeg give den videre til mine børn.

Daginstitutioner

En af de ting, der gør den største forskel i hverdagen, er vores daginstitutioner.

Når jeg afleverer mine børn i vuggestue og børnehave, så skal det føles rigtigt. Jeg skal kunne gå videre til mit arbejde i visheden om, at de er i trygge, stabile hænder – omgivet af voksne, der har tid og overskud til at møde dem med nærvær. Det kræver, at de, der passer vores børn, har ordentlige arbejdsforhold. Der skal være hænder nok og tid nok.

For vores børns udvikling starter her, og den proces fortjener de bedste betingelser. Lykkelige børn giver lykkelige forældre. Og lykkelige forældre har overskud til at bidrage til vores samfund – både professionelt og menneskeligt.

Det er en god spiral, og den starter med vores prioriteringer som kommune og som samfund. Selvom gennemsnitsalderen på Bornholm stiger, skal vi ikke glemme, at børn og unge er fremtiden. Deres grundlæggende behov skal ikke tilsidesættes af økonomiske hensyn.

Familie

Jeg har også valgt at bo på Bornholm, fordi det giver mulighed for, at mine forældre kan være en vigtig del af min families hverdag.

Der er noget helt særligt ved, at generationerne lever tæt sammen. Bedsteforældre i balance og børn i trivsel er tæt forbundne. Når der er god plads til begge grupper i vores velfærd og politiske beslutninger, så lykkes vi som lokalsamfund.

Bornholm skal være et godt sted at være barn, forælder og bedsteforælder. Det er ikke tre adskilte grupper – det er tre led i den samme livscyklus. De hænger uløseligt sammen, og derfor skal vores politik også tænke dem sammen. Af samme årsag skal vi også have store forventninger til nye steder, hvor børn, voksne og ældre kan mødes.

Det nye ''folkehus'' på Storetorv i Rønne kan blive netop dette. Et sted hvor unge hjælper ældre med apps og mobiltelefoner og de ældre hjælper ungerne med lektier, mens forældre lægger sidste hånd på dagens arbejde.

Intet sker af sig selv

Mange af mine venner fra barndommen her på øen er allerede vendt hjem. Vi er kommet tilbage, fordi vi ønsker at give vores børn den samme trygge barndom, som vi selv havde.

Men det sker ikke af sig selv. Det kræver politisk fornuft og langsigtede beslutninger. Det kræver, at embedsværk og kommunalpolitikere sammen sætter retning og finder fælles mål – på tværs af partier – for hvordan vi skaber en stærk, ''menneskevenlig'' kommune. Sygefraværet blandt alle de varme hænder skal ned, og arbejdet med udviklingen af vores børn samt støtten til vores ældre skal være vores førsteprioritet.

At turde at satse

Der findes masser af potentielle nye bornholmere – mennesker, der gerne vil flytte hertil, hvis rammerne er de rigtige.

Hvis vi tør satse på både børnene, forældrene og de ældre, så kan Bornholm blive endnu bedre sted at leve. Det er den bedste løsning på både de økonomiske udfordringer, manglen på arbejdskraft og ønsket om en alderdom med mening og nærvær.

Lad os tænke på tværs af generationerne!

Sebastian er en af Tidendes kommentatorer. Han er født og opvokset på Bornholm, og hans familie er efter uddannelse og nogle år 'ovre' vendt tilbage. Han er folketingskandidat for SF.