Debat: Vi skal gøre det mere attraktivt at starte virksomhed på Bornholm

Debat: Vi skal gøre det mere attraktivt at starte virksomhed på Bornholm
Bornholm skal være et attraktivt sted at drive sin virksomhed fra, påpeger Birthe Tindbæk Bredo i dette debatindlæg. Arkivfoto
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 23. OKT 2021 • 18:37
Af:
Birthe Tindbæk Bredo
 Sverigesvej 24
 Nexø
kandidat til KV21 for Venstre
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
23. OKT 2021 • 18:37

Kommunen skal være med til at sørge for, at der bliver bygget flere boliger på øen, så tilflytterne og fastboende har et sted at bo.

Bornholm skal tiltrække mere erhverv til øen, så vi kan få flere skatteindtægter. Der er så meget, vi gerne vil bruge penge på. For at gøre det attraktivt at drive erhverv på Bornholm, skal det gå hurtigere med sagsbehandlingen i byggesager med mere. Det nytter ikke noget, at vi gerne vil have flere virksomheder til øen, når vi samtidig ikke gør det attraktivt at starte/flytte sin virksomhed til øen. Der er mange historier om, hvordan det er svært for virksomheder at få forskellige tilladelser indenfor en rimelig tid. Det skal vi have gjort bedre, så virksomheder tilvælger Bornholm i stedet for at fravælge Bornholm.

Kommunen skal også være med til at sørge for, at der bliver bygget flere boliger på øen, så tilflytterne og fastboende har et sted at bo. Boligerne kan sagtens bygges af andre end kommunen, men kommunen skal være parat til at hjælpe dem, som gerne vil bygge boliger på Bornholm.

For de virksomheder, som allerede er her på øen, skal der ske hurtigere sagsbehandling i byggesager med mere.

Kommunen skal også være parat til at hjælpe medfølgende ægtefæller/samlever med at få et job. Det er her, at tilflytterservice skal være med.

Bornholm skal være et attraktivt sted at drive sin virksomhed fra.