Stille vejr. Snetykning trækker op fra Nord. Fint vejr at gå i. Klokken er omkring 14:30, Express 1 lægger fra kaj. Op ad havnebakken på havnesiden ses en yngre kvinde med en fin, fuldvoksen hund i snor. En bokser. Midt på bakken føler hunden noget trykke, og det gør den så noget ved.
Jeg er på vej nedover i den modsatte side. Hunden gør sig færdig og rejser sig fra den noget pudsige stilling, hunde nu engang indtager, når de gør det, de nu må gøre, for at gå videre.
Kvinden ser ud til at rode lidt halvhjertet i lommerne, og jeg tænker, at hun da naturligvis vil samle op efter hunden. Imidlertid venter hun, til jeg er forbi, og da jeg vender mig, ser jeg hende i færd med... Næh, nej, ikke at samle op, men med at sparke lidt sne hen over det, hendes hund har afleveret på fortovet.
Nu skal jeg ikke give gode råd eller skælde ud, men blot nøjes med at tilkendegive, at jeg synes, det er helt enormt ulækkert. Jeg ved ikke, om det er fra den samme hund, men ret ofte ligger der høm-høm’er på havnebakkens fortov. Og det er ikke fra chihuahua’er. Og ofte er der sagesløse, der er kommet til at træde i dem eller køre over dem med rollator, barne- eller klapvogn. Det er ikke herligt at få med hjem eller ind i en bil. Folk, der ikke har hund, går jo ikke rundt og besørger på hundeejeres trappesten eller i deres indkørsler.