Debat: Paradokset med naturnationalparken

Debat: Paradokset med naturnationalparken
'For en lægmand som mig, så kan jeg ikke lade være med at undre mig lidt over, hvorfor i alverden at en naturnationalpark skal være så restriktiv', påpeger Ralf Marcoux Skovgaard. Arkivfoto: Berit Hvassum
SYNSPUNKT | DEBAT | ALMINDINGEN | Torsdag 28. oktober 2021 • 13:05
Af:
Ralf Marcoux Skovgaard
kandidat for Det konservative Folkeparti KV21
 Melstedvej 5
 Gudhjem
SYNSPUNKT | DEBAT | ALMINDINGEN | Torsdag 28. oktober 2021 • 13:05

Noget tyder på, at Miljøministeriet går længere end det, der er formålet med naturnationalparker.

Den seneste måneds tid har vi hørt en del klager over etableringen af naturnationalpark i Almindingen, primært fra den almindelige offentlighed, som bruger skoven rekreativt. Men etableringen rammer også de bornholmske savværker, hvilket vi har hørt lidt om.

For en lægmand som mig, så kan jeg ikke lade være med at undre mig lidt over, hvorfor i alverden at en naturnationalpark skal være så restriktiv – det har nogle bagsider, som de færreste tænker over. Vores egen bornholmske miljømonister, Lea Wermelin, har lige åbnet for Bæredygtighedsfestivalen her på Bornholm, men hun afviser bæredygtighed i naturnationalparkerne – det er ikke godt for Bornholm (læg mærke til punkterne 7 og 9).

Formålet ved lov om naturnationalparker er at

1. skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,

2. bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,

3. sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen,

4. bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier,

5. bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet,

6. understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier,

7. fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet,

8. styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling,

9. understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og

10. styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling.

Noget tyder på, at Miljøministeriet går længere end det, der er formålet med naturnationalparker. Således skriver ministeriet i sin indledning om Almindingen:

”Med udlægning til urørt skov og helårsgræsning er det forventningen, at området, hvor der i dag er plantage, gradvist vil vige pladsen til fordel for en mosaik af varierede naturtyper, der giver mange forskellige levesteder for dyr og planter. Som led i forberedelsen af naturnationalparken vil Naturstyrelsen se nærmere på behovet for en indledende indsats med at omdanne nåletræsplantager til lysåben natur og mere varierede skove, samt fjernelse af ikkehjemmehørende træarter.”

CO2-fodaftrykket

Omlægningen af Almindingen til naturnationalpark (til urørt skov) afskærer de bornholmske savværker af træ fra området. Det indebærer, at de så må skaffe træ fra udlandet – fra de baltiske lande, det sydlige Tyskland, Finland og måske endda fjernere destinationer. Transporten af det træ, de må skaffe sig fra udlandet både fordyrer deres produktion og sætter et betydeligt CO2-aftryk. Kan det virkelig være rimeligt?

Biodiversiteten

Et besøg på Østerlars Savværk med Pernille Weiss i sidste uge fik mig til undre mig over, om den vilde skov er løsningen på biodiversiteten. Ville bæredygtig skovdrift ikke kunne løse problemet med biodiversiteten?

På Europæisk niveau har Ministerial Conference on the Protection of Forests in Europe (MCPFE) opstillet seks kriterier for bæredygtig skovdrift:

• Bevare og forøge skovens ressourcer

• Bevare og forøge skovenes sundhed og vitalitet

• Bevare og forbedre skovenes produktion

• Bevare og forbedre skovenes biodiversitet

• Bevare og forbedre skovenes beskyttelsesfunktion

• Bevare skovenes andre socio-økonomiske funktioner

Også forbrugere og producenter har medvirket til at skubbe skovdriften i en mere bæredygtig retning gennem certificeringsordninger som PEFC og FSC, som dokumenterer bæredygtig skovdrift.

Lovens kapitel 5 beskæftiger sig med Nationalparkplanen, der siger (forkortet):

§ 17. Nationalparkfonden skal inden for en frist fastsat af miljø- og fødevareministeren udarbejde en plan for etablering og udvikling af nationalparken som helhed og i de enkelte dele af parken.

§ 18. Nationalparkplanen skal redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle

1. naturværdier, herunder væsentlige naturtyper og arter, og

2. landskabelige og kulturhistoriske værdier.

Stk. 2. Planen skal beskrive,

3. udviklingsmuligheder for friluftslivet,

4. muligheder for erhverv og erhvervsudvikling, og

Loven foreskriver INTET om, at arealet skal indhegnes – det skal det ikke nødvendigvis. Men hvis områdes skal udlægges til urørt skov, hvordan i alverden vil man så leve op til formålet med at understøtte en udvikling til gavn for erhvervslivet?

Når nu bæredygtig skovdrift har alle de, for naturen, så mange fordele, hvorfor skal vores væsentligste skov på Bornholm så omdannes til naturnationalpark – som jeg umiddelbart ser det – til skade for stort alle parter?

Der er nedsat en projektgruppe, som sammen med Naturstyrelsen skal udarbejde en projektplan – det bliver ikke en let opgave med alle de interesser, der skal tages højde for. Gruppen skal være opmærksom på, at loven IKKE lægger op til at

• der skal være store dyr i området

• der skal være indhegning

• urørt skov

Jeg tror, at man skal være agtpågivende i projektgruppen, så den ikke bliver til en narresut.

FÅ ABONNEMENT