Åvangskolen er endt i en regulær shitstorm, efter at skolen traf en beslutning om at opdele undervisningen på 8. klassetrin efter relationer. En ”helt tilfældig” opdeling, som endte med, at skolens 8.-klasser blev opdelt i piger og drenge. Og som i øvrigt ikke virker så tilfældig igen på trods af det fine retoriske forsøg på at undgå en identitetspolitisk shitstorm.
Et underligt signal at sende. Jeg er med på, at skolens ledelse har de bedste intentioner, og jeg synes da også principielt, at alle skoler skal have lov til at ”eksperimentere” eller afprøve modeller, som skolerne mener, er passende for lige netop deres elever. Men at eksperimentere med en, de facto, kønsopdelt årgang giver ikke mening i mit hoved. Ikke alene signalerer skolen, at forskellen kønnene imellem er nok til at lade sig adskille fra hinanden. For ikke at snakke om den tvivlsomme logik skolen baserer beslutningen på, der indikerer, at relationer åbenbart ikke forekommer drenge og piger imellem. Drenge har simpelthen ikke nogen relation til pigerne i klassen?
Jeg medgiver, at drenge generelt har en større mængde krudt bagi, men en af opgaverne for folkeskolerne er jo at danne og lære unge mennesker om, hvordan verden hænger sammen. Dette gøres ikke ved at konstruere en social, såvel som faglig, virkelighed, hvori piger og drenge lærer, at kønnene bør adskilles for at opnå en optimal social og faglig situation. Og hvordan sikrer det et bedre læringsmiljø og mere ro bare at dele eleverne op efter dem, de åbenbart snakker bedst med? Det kan godt være, at der er en genial pædagogisk forklaring på det, jeg kan bare ikke se det.