– Den store fejl, som jeg ser det, er, at man informerede forældrene om det, dagen før det træder i kraft. Og det tror jeg også, at de har indset på skolen, siger Morten Riis i en kommentar til, at Åvangsskolen har besluttet af annullere kønsopdelingen af eleverne i 8. klasse frem til vinterferien.
Hvis ændringerne på 8. årgang var meldt ud med længere varsel, kunne debatten være foregået på de indre linjer frem for i offentligheden, vurderer formanden for børne- og skoleudvalget.
– Så havde man også en chance for forlods at forklare forældrene, hvilke pædagogiske overvejelser der ligger bag, siger Morten Riis.
Han har under hele forløbet afvist at forsøge at påvirke, hvad Åvangsskolen skulle gøre.