Vi kender det i nogen grad herinde på landet. Men ude på øen – på Christiansø – mærker befolkningen i dén grad generne ved på det nærmeste at bo i et glashus, hvor sommerens kæmpestore rykind har vidtrækkende konsekvenser for privatlivet.
Hen over de seneste måneder har christiansøboerne oplevet det, der i det seneste referat fra Ø-rådet, kaldes "uhensigtsmæssig adfærd". Der er blevet stjålet fugleæg, folk har slået telte op i haver, hvor man ikke må dét, og der har sågar været en ubuden gæst, der overnattede i en hytte. Man behøver vist ikke at have modtaget særlig mange minutters dannelse og opdragelse i løbet af sit liv for at vide, at den slags er utilstedeligt. Det er det selvfølgelig alle steder, men det er det i særdeleshed et sted som på Christiansø.
På Danmarks østligste punkt eksisterer et samfund mod alle odds i virkeligheden. Når man bosætter sig derude, ved man, at man vælger en tilværelse, som ligger "uden for normalen", og man er en form for medunderskriver på en kontrakt med alle dem, som hvert år valfarter til øen for at opleve det her helt særlige sted.
Men vi, der kortvarigt kommer på besøg, har en særlig forpligtelse til at leve op til den kontrakt og opføre os ordentligt, dels på grund af den lokale befolkning, og dels fordi naturen er så fuldstændig unik – og ikke mindst udsat.