Alt dette er hverken vores politikeres eller administrationens skyld - medmindre de har været for dårlige til at gøre en tilpas kraftig opmærksomhed på Bornholms elendige udligningsordning overfor Folketinget.
Det nytter intet at hakke på vores politikere eller administration. De er økonomisk nødsaget til at køre passivt i en nedadgående spiral eller ring under de aktuelle landspolitiske forhold med udligningsordningen.
Kommunalt oprør
Der skal et kommunalt oprør til, før noget ændres og måske skulle BRK lave en bornholmsk underskriftsindsamling om forholdene og aflevere denne til Folketinget med et klart krav om at forbedre forholdene på Bornholm!
NB: Et sådant emne vil også være indlysende at drøfte på et kommende Folkemøde - hvis det ellers lever til den tid.