Bornholmske skoletilbud til børn med særlige behov – eller manglen på samme

Vi foreslår fra Kreds Bornholm, Landsforeningen Autisme, at der nu tages ansvar og oprettes en specialrække med en tydeligt defineret målgruppe, som beskriver børn med autismes behov for fagligt funderet undervisning i en kompetent specialpædagogisk tilgang.

Hvad er op og ned i debatten om skoletilbud til børn med særlige behov? Kan vi som kommune vælge at lade være, med at betale for "disse diagnosebørn" – og har vi overhovedet råd til at overveje at lade være, hvis man kunne?

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. marts at udfase gruppetilbuddet på Paradisbakkeskolen og skal i torsdag den 28. april behandle indstillingen fra børne- og skoleudvalget om midlertidigt at udvide antallet af pladser på Heldagsskolen.

For at forstå sagen, er det vigtigt at vide, hvad de forskellige begreber, der bruges i debatten, reelt dækker over.

En mellemform er ikke et specialtilbud

En mellemform er et tilbud mellem almenområdet og specialområdet skriver VIVE i deres kortlægning af samme. Forskellen på mellemformer og specialtilbud er, at i et specialtilbud skal pædagogikken og undervisningen tilrettelægges efter elevens særlige behov, og personalet skal derfor have særlige kvalifikationer. Mens en mellemform i praksis, er en mindre udgave af en almenklasse i folkeskolen med bedre normering.

En specialklasse, som vi tidligere har haft en hel række af på Bornholm, stiller større krav til pædagogik og specialviden, end en mellemform. Og gør det i sagens natur derved dyrere pga. løntrin, der matcher personalets kompetencer. Til gengæld imødekommer en specialklasse børns behov for specialpædagogik på en måde, som mellemformen aldrig kommer til.

Baggrund for den aktuelle sag

Klagenævnet, der er Ankestyrelsens enhed på specialundervisningsområdet, udsendte i november 2021 en såkaldt K-meddelelse, der slog fast, at de mellemformer, der i disse år oprettes i mange kommuner, skal have en tilknytning til en almenklasse i overvejende del af timerne. Det betyder at gruppetilbuddet på Paradisbakkeskolen “for sårbare børn, der har behov for ro, struktur og forudsigelighed” – også kaldet mellemformen – ikke er lovligt i henhold til Folkeskoleloven.

Historik

Heldagsskolen blev i 2011 én samlet skole for de forskellige specialtilbud, der fandtes på Bornholm. Det var dengang tanken, at de forskelligartede tilbuds pædagogik og specialviden, qua de forskellige målgruppers behov, skulle videreføres og således målrettes en bred gruppe af eleverne med særlige behov. Gennem årene blev grupperne dog sammenlagt og specialpædagogikken trådte i en årrække i baggrunden, til fordel for de faglige undervisningsmæssige krav.

Rapporten 'Specialundervisning og særlige dagtilbud' (2016) beskriver den målgruppe, der er tiltænkt et tilbud på Heldagsskolen, samt hvilke målgrupper af elever, der skal have et andet tilbud. Skiftende formænd for Kreds Bornholm, Landsforeningen Autisme har siden 2014 påpeget manglen på skoletilbud til børn med autisme. Først efter endnu en rapport om specialtilbud på Bornholm (Inkluderende Fællesskaber for alle børn) blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i juni 2020, blev 3 mellemformer oprettet på tre almenskoler til skoleårets start knapt halvanden måned senere.

Når mellemformen på Paradisbakkeskolen lukkes ved udgangen af indeværende skoleår, står en flok elever tilbage uden et relevant skoletilbud. Det er den samme målgruppe af elever, som man i 2016 konstaterede manglede et tilbud. Eleverne foreslås nu flyttet til Heldagsskolen, trods det allerede i '16 blev fastlagt, at de ikke tilhører Heldagsskolens målgruppe.

Aktuelle muligheder aka Tilbudsviften

Forældrene til de involverede børn fra mellemformen har af PPR (BRK’s Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) fået at vide, at tilbudsviften pt består af almenklasse og Heldagsskolen. To muligheder, hvoraf den ene mulighed, almenklassen, for længst er udspillet.

Det eneste der umuliggør en oprettelse af en egentlig specialrække, med den rette tilgang og kompetencer, er Styrelsesvedtægten, som er politisk vedtaget. Det betyder i praksis, at ansvaret ligger i hænderne på vores folkevalgte politikere. Man kan – hvis man vil – ændre Styrelsesvedtægten til igen at give vores folkeskoler lov til at oprette specialklasser.

Vi foreslår fra Kreds Bornholm, Landsforeningen Autisme, at der nu tages ansvar og oprettes en specialrække med en tydeligt defineret målgruppe, som beskriver børn med autismes behov for fagligt funderet undervisning i en kompetent specialpædagogisk tilgang.

Børn med autisme har brug for specialpladser

2,8 pct af befolkningen har autisme. Det svarer til godt 100 børn blandt de bornholmske skolesøgende børn. Nogle af børnene klarer sig i almenområdet. En del maskerer deres behov så godt, at de først mod slutningen af skolegangen, eller ved start på en ungdomsuddannelse, kollapser pga. mistrivsel.

Men spørger man skolelederne på de bornholmske skoler, vil de alle kunne berette om elever, der vil profitere og trives i eksempelvis en specialklasse for børn med autisme, fremfor knapt at overleve hverdagen i en almenklasse. Børnene findes på alle klassetrin.

På landsplan er antallet af pladser i specialtilbud tilbage på samme niveau som før inklusionen, men sådan ser det ikke ud på Bornholm. Her mangler ca. 100 specialpladser, før vi er på niveau. De manglende pladser er medvirkende til det store antal anbringelser af børn i mistrivsel.

Bornholms Regionskommune har undervisningspligten. Det er et ansvar, der påhviler kommunalbestyrelsen. Vi kan som kommune ikke vælge at se igennem fingre med børns særlige behov – det der officielt hedder handicaps – og dermed undgå at betale for specialtilbud.

Børn der trives lærer.

Børn der lærer, har et selvværd, som bliver fundamentet til ungdomsuddannelsen.