Bornholm, Danmark og Europa bliver taberne

Modstanden mod energiøen skal afvises, mener socialdemokraten Claus Larsen-Jensen.

En række økonomer har for nylig forsøgt at så tvivl ved hele energiø-projektet. En del af dem har hele tiden været imod, og nu luftes igen modstanden imod projektet. Og nogen kombinerer så deres modstand med, at de hellere vil have atomkraft end vindkraft. Men Danmark har afvist atomkraft og satset på vind og sol. Beslutningen om energiøen er en konsekvens af den valgte strategi. Energiøen skal sikre el til tre millioner husstande i Danmark og Europa. Det er derfor også en del af energistrategien i EU, og Danmark er en afgørende aktør heri. Bornholm er centrum heri.

Modstanden mod energiøen skal derfor afvises. Der findes intet stort infrastrukturprojekt i Danmark, som ikke udsættes for den samme modstand. Der er økonomisk kritik. Der er kritik i forhold med natur og miljø osv. Og selvfølgelig skal der tages hensyn hertil. Der var modstand mod Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Lynetteholmen, Femernbælt-tunnelen, og nu er modstanden imod energiøen og satsningen på vindkraft, hvor der så også er en dagsorden, der handler om atomkraft.

Er der med energiøen og de andre store projekter en økonomisk usikkerhed? Ja. Sådan er det altid, for alting kan ikke forudses ved så store, nye og banebrydende projekter. Men det afgørende er, at har man besluttet sig for at ville den udvikling, så skal man stå fast og gennemføre projektet. Hvad er alternativet? Ingenting? Eller hvad andet?

Derfor er det godt, at der i regeringen og i Folketinget holdes fast i energiø-projektet.

For Bornholm er det helt afgørende. Det er det største infrastrukturprojekt og den største investering i mange årtier på Bornholm. Det er ikke blot forudsætningen for energiøen, men også for, at der kan etableres et grønt brændstofanlæg og en grøn erhvervspark på Bornholm. Alt det som skal tiltrække arbejdskraft, skabe nye typer af job, og øge befolkningen på Bornholm. Alt det, der skal til for, at Bornholm kan komme ud af den økonomiske klemme, vi er i nu. Nok tager det en del år før, at det etableres og er i drift. Men forestiller man sig, at energiøen blev droppet, så siger Bornholm samtidig nej til muligheden for dette udviklingsløft.

Økonomernes forslag om, at staten i stedet for at bruge pengene på etableringen af energiøen, brugte dem på tilskud til kommunerne, er jo intet alternativ. Heller ikke for Bornholm. Det er næppe sandsynligt, at den store milliardinvestering i stedet ville gå til BRK's drift. Og det efterlader det problem, at Danmark og Europa ikke kan gennemføre den grønne energiomstilling og sikre forsyningssikkerhed med el. Det er også perspektivløst, at penge, der skulle bruges til investering heri for at skabe udvikling, bruges på drift, som ikke løfter udviklingen.

Det vil Danmark og Europa tabe på. Men den helt store taber ville være Bornholm, for så kan vi glemme alt om det udviklingsløft, som det sammen med Rønne Havn med udskibning af vindmøller, giver Bornholm muligheder for. Det er vigtigt at vi ikke på Bornholm ryster på hånden, selvom udviklingen skaber nogle forandringer. Det udgør en chance, som ikke må mistes. Og dem, der politisk er imod, skylder bornholmerne en forklaring på, hvad så hvis chancen blev tabt. Med energiøen m.v. rykker Bornholm fra at være udkant i Danmark til at være i centrum for grøn energiproduktion i Danmark og Europa. Det giver nye muligheder for Bornholm.