Bør bibliotekerne genovervejes?

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Massiv modstand, ministeriel opfordring og en beskeden besparelse sætter forligspartierne under pres. En udskydelse er den oplagte udvej.

Det hører til sjældenhederne, at et enkelt punkt i et budgetforlig møder så massiv og bred modstand, som beslutningen om at lukke fem af øens syv folkebiblioteker har gjort.

Postkassen på avisen har været så fyldt med protestbreve, at debatredaktøren ikke har kunnet følge med, borgerne har råbt op både i det virtuelle univers på Facebook og i det virkelige liv under demonstrationen på Landemærket, og senest har selv kulturministeren blandet sig i debatten og opfordret bornholmerne til at kæmpe videre.

Spørgsmålet er nu, hvor længe budgetflertallet kan – eller vil – stå imod det pres.

Dykker man ned i tallene, står den politiske gevinst i hvert fald skævt i forhold til den folkelige modstand. Selve den direkte besparelse på biblioteksdriften i de fem byer er forsvindende lille, og tager man kombibibliotekerne, hentes der i nogle tilfælde blot omkring 50.000 kroner. Det er først, hvis man tæller ejendomsdrift og fremtidige salg af bygningerne med, at beløbet vokser. Men det er usikre fugle på taget, som tager tid at realisere.

Samtidig var det bemærkelsesværdigt, hvordan flere af forligspartierne umiddelbart efter aftalen var hurtige til at beklage netop denne del af budgettet. Både SF, Konservative og Socialdemokratiet gav udtryk for, at bibliotekslukningerne var et af de mest smerteligt indgåede kompromiser.

Dertil viste det sig for nylig, at kommunen pludselig har 1,1 million kroner ekstra råderum til næste år.

Viceborgmester Andreas Grosbøll lufter ideen om at bruge pengene til at udskyde besparelser. Men både borgmester Frederik Tolstrup og DF’s René Danielsson smækker kassen i og advarer mod at åbne "Pandoras æske" og genoptage "julelege". For hvis bibliotekerne reddes, hvad siger man så til børnehusene?

Den frygt forstår man godt, og ingen forlanger, at kommunalbestyrelsen skal vælte hele budgettet. Men at udskyde bibliotekslukningerne et enkelt år koster ikke på de øvrige velfærdsområder – det køber blot politikerne og lokalsamfundene tid til at finde holdbare, lokale løsninger som for eksempel borgerbetjente afhentningssystemer.

Det handler ikke om at lade et forlig gå i opløsning, men om at tilpasse det til virkeligheden, når forudsætningerne ændrer sig. Med en ekstra million i kassen har forligskredsen en oplagt chance for at udskyde lukningerne og give plads til bedre løsninger.