Vejrguderne sørgede for opklaring og solskin, da Nyker Pensionistforening besøgte Sommerlunden i Nexø.
Formand Sven-Erik Sørensen fortæller, at turen gik i samlet flok fra Nyker Forsamlingshus, og efter at have tanket op med kaffe og kage gik deltagerne rundt og beundre de mange sandskulpturer.
– Snart genlød hele haven af rosende ord til de utroligt dygtige kunstnere, der er i stand til at få så flotte skulpturer ud af det rene sand, fortæller Sven-Erik Sørensen.
Årets tema er H.C. Andersen, og der er skulpturer, der fortolker mange både kendte og ukendte eventyr fra hans hånd
– Der var en del, der mente, at de skulle hjem og læse op på nogle titler, som de ikke kendte eller ikke kunne huske, fortæller Sven-Erik Sørensen.
Pensionisterne havde også tid til at kigge på sommerfugle, inden turen gik retur til Nyker.
– Det havde været en fin oplevelse, som måske skal gentages til næste år, hvor der er et nyt tema, fortæller Nyker Pensionistforenings formand.