Affaldssagen er dårlig ledelse

SYNSPUNKT | ABONNENT | 14. SEP 2022 • 14:59
Af:
Jens Christian Frandsen
Generalmajor
Provstegade 10
Rønne
SYNSPUNKT | ABONNENT
14. SEP 2022 • 14:59

Jens Christian Frandsen undrer sig over, at cheferne på affaldsområdet har ladet Bornholm sejle.

Jeg har fulgt de mange indlæg om den kommende affaldsordning med stor interesse og forundring specielt i Rønne, hvor de største problemer synes at forekomme.

Generelt finder jeg særdeles dårlig ledelse i, at ordningen ikke for længst er kommet på plads, og undskyldningerne kan ingen bruge til noget (da jeg var teenager sagde vores præst i sognet, at alle undskyldninger var løgn). Den dobbelte afgiftsbetaling er imidlertid gennemført, så planlægningen på dette felt har ikke voldt problemer.

Men Bofas administrerende direktør overrasker mig meget, når han blandt andet siger, at Rønnes beboere, der har ejendom ud til brostensbelagte gader, ikke kan få afhentet deres sorterede affald, men skal selv sørge for at tømme affaldet i de såkaldte AffaldsØer, som forventeligt tidligst kan nå at blive etableret i Rønne i løbet af 2023, og placeringen er endnu ukendt. De nye kommende affaldscontainere har imidlertid alle hjul og kan køres/trækkes - også på brosten. Se blot på alle de mange beboere, der er afhængig af en rollator - de klarer sig da fint også på brostensbelagte gader. Bofa-direktørens undskyldning er så søgt, at den ikke bør tages for gode varer.

Der mangler i den grad lederskab - ikke kun hos Bofa men også alle øvrige myndigheder, der er involveret i håndteringen af den kommende affaldsordning på Bornholm.

Hvor ville det være rart, om der også på Bornholm ville være ansvarsfulde chefer.



HVOR DRØMMER VI OS HEN? OM KULTUREN

Hvad skal fremtiden være, når det gælder Bornholm og kulturen. En rækker engagerede og vidende eksperter og læsere bidrager med deres bud. Send gerne dine tanker til debat@tidende.dk.

DEBAT | ABONNENT

Ø-kultur?