Kære KB
Først en stor tak til Jacob Trøst og Morten Riis for at tage initiativ til, at kommunalbestyrelsen stiller krav til, at KL skal arbejde for, at regeringen ved økonomiforhandlingerne for 2025 sikrer den kommunale økonomi på udvalgte områder og tak til KB for at bakke op om forslaget. Vores medlemmer oplever desværre dagligt, hvordan kommunens økonomi er under pres. Det betyder, at vores medlemmer oplever at skulle gå på kompromis med, hvor godt de løser en opgave, samt at borgerne oplever en service, der ikke er i top. Vi oplever, at der er vilje på alle niveauer til at løse kommunens mange opgaver, men at økonomien ikke slår til. Derfor hilser vi det velkommen, at Kommunalbestyrelsen nu melder klart ud, at den økonomiske grænse er nået for fortsat at kunne fastholde den kommunale velfærd.
Venlig hilsen
Andreas Lund Povlsen, AC