Vrede miner ved borgermøde: Energiøens bagmænd mødte frustrerede og spørgelystne naboer

Oplæggene under borgermødet i Aakirkebyhallen indeholdt ingen store nyheder. I salen var der frustration over, at de kritiske røster ikke kunne blive luftet i plenum, da kommunen havde prioriteret, at de godt hundrede deltagere kunne snakke direkte med repræsentanterne fra Energinet, Energistyrelsen og regionskommunen.

De fremtidige naboer til højspændingsstationen syd for Aakirkeby fik tirsdag luft for deres frustrationer over udsigten til byggeriet af op til 25 meter høje bygninger i det åbne landbrugsland.

Sammenlignet med det første borgermøde, der blev afholdt i november i Rønne, var utilfredsheden med planerne steget. I mellemtiden har Energinet da også indsnævret planområdet til et 260 hektar stort areal syd for Aakirkeby og vest for Læså, og mange berørte beboere eller jordejere var troppet op i Aakirkebyhallerne for at høre om planerne og give deres mening til kende.

Borgermødet var delt op i to faser; oplæg fra scenen og en samtalecafé. Til flere fremmødtes tydelige utilfredshed var der ingen spørgerunde i plenum, så de kritiske kommentarer måtte vente.

Stolt og ydmyg borgmester

Med en defekt mikrofon i hånden lagde borgmester Jacob Trøst (K) ud med at byde velkommen til "endnu et borgermøde".

– Når jeg siger "endnu et", er det med lige dele stolthed og ydmyghed, sagde han.

Stolthed over Bornholms status som verdens første energiø og ydmyghed over kommunens forestående opgave med at høre borgerne, hvis tilværelse kan blive påvirket af det enorme anlægsprojekt.

– Det er jer, der kender arealerne bedst. Så tak fordi I er kommet, lød det fra borgmesteren.

Eftermiddagens vært var Søren Møller Christensen, der er leder af udvikling og plan. Han forklarede, at den næste fase handler om at lægge sig fast det endelig område, hvor landanlægget skal bygges.

– Vores primære formål med mødet i dag er at klæde jer på til at indsende gode høringssvar. Det vigtige i denne sammenhæng er at få jeres input i forhold til placeringen. Det er vores største interesse, sagde Søren Møller Christensen.

– Mange har spurgt os om, hvordan det kommer det til at se ud med landskabet rundt omkring landanlægget. Det er I også meget velkomne til at skrive om, men det får I også lejlighed til at påvirke senere i processen, tilføjede han.

Ledende medarbejdere fra Energistyrelsen og Energinet fik herefter ordet i ti minutter, men de bragte ikke meget nyt til torvs.

Vicedirektøren fra Energistyrelsen, der sideløbende med kommunen for tiden afvikler en høring om tættere mølleopsætning, lagde vægt på den grønne omstilling i det store perspektiv.

– Det er en europæisk ambition, vi arbejder for at indfri, sagde Mogens Hagelskær og nævnte, at der i Europa i dag er installeret cirka 30 gigawatt havvind.

Krigen i Ukraine har hævet målene betragteligt, og EU-Kommissionen fremlagde i marts en ambition om at tilføje 420 gigawatt solenergi og 480 gigawatt fra vindmøller inden 2030, hvoraf meget forventes at blive installeret til havs. Energiøen på Bornholm ventes at bidrage med et sted mellem 2 og 3,8 gigawatt. Den maksimale grænse har rykket sig, fordi Energistyrelsen har åbnet for at tillade såkaldt overplanting, der indebærer, at vindmølleparkerne får en kapacitet, der overstiger, hvor meget strøm der kan transporteres i kablerne.

Over hundrede tilhørere mødte op til borgermødet. Her lytter de til Energistyrelsens nye vicedirektør med ansvaret for energiøer, Mogens Hagelskær. Foto: Jakob Nørmark

Ingen friske visualiseringer

Hverken Energistyrelsen eller Energinet havde medbragt nye visualiseringer, hvor vindmøller eller landanlægget var placeret i Østersøen eller det sydbornholmske landskab.

Taleren fra Energinet, der bliver bygherre på land, forsøgte ikke at nedtone anlægsprojektets dimensioner.

– Stationen skal bruge et areal på mellem 70 og 90 hektar. Det svarer faktisk til tre gange arealet af Christiansø, sagde Energinets chefprojektleder Kim Søgaard Mikkelsen.

Pædagogisk forsøgte han at forklare, hvilken funktion de store haller og udendørs installationer får.

– De røde klodser er convertere, der laver vekselstrøm om til jævnstrøm – store telefonopladere kan man sige, forklarede han, inden han henledte opmærksomheden på spolerne under åben himmel.

– Vores friluftsanlæg bruger vi til at hæve spændingen på anlægget. Samtidig er der indbygget nogle duppeditter, så vi kan slukke strømmen, i tilfælde af der sker noget ude på stationen, forklarede Kim Søgaard Mikkelsen.

Han tegnede et billede af de øvrige muligheder, som det kan føre med sig for Bornholm at blive et el-knudepunkt på tværs af lande i Østersøen.

– Vi har samtidig et stort ønske om, at vi gerne vil tilslutte store forbrugere og producenter. Det kunne være til power-to-x og produktion af brændstof til skibe og fly. Samtidig vil det være muligt at tilslutte en stor solcellepark til energiøen, sagde han.

Målet er minimale konsekvenser

Inden de tilrejsende gæster fik lejlighed til at snakke med lokalbefolkningen, overtog Helle Munk Ravnborg (EL) som forperson for natur-, miljø- og planudvalget mikrofonen. Hun prøvede at appellere til kampen for at minimere den globale opvarmning.

– Hvis vi vil den grønne omstilling for Danmark og Europa, må vi også se i øjnene, at det har en pris for vores landskab.

Hun lod forstå, at ambitionen fra kommunens side er, at byggeriet ”får minimale konsekvenser for landskabet og minimale konsekvenser for de borgere, som har deres hjem i det område, der nu kigges på”. Samtidig mindede hun folkene på stolerækkerne om, at havvindmøller og transformatorstationer ét sted, vil overflødiggøre kraftværker og andre bygninger, der ikke pryder landskabet. Den pointe fik hun frem ved at vise oversigtsbilleder af havnene i Rønne og København med skorstene og oliesiloer.

– Det at man kan se sin energiproduktion og energianlæg, er der ikke noget nyt i. Det er bestemt ikke nogen arkitektoniske perler, vi kan se på billedet, men måske kan vi sige farvel til nogle af dem, når vi får energiøen, sagde Helle Munk Ravnborg, som afsluttede talerækken.

Helle Munk Ravnborg understregede som forperson i natur-, miljø- og planudvalget, at kommunen efterstræber, at landanlægget får minimale konsekvenser for landskabet og mennesker på Sydbornholm. Foto: Jakob Nørmark

Repræsentanterne fra kommunen, Energistyrelsen og Energinet spredte sig herefter omkring bordene i den anden del af hallen.

Størst interesse fra de nærmeste beboere var der for Energinets bord, hvor konsulent Claus Arnfeldt Andersen flere gange blev bedt om at forklare, hvad Energinet vil lægge vægt på, når den endelige placering skal findes.

– Jeg kan ikke stille en formel op, men vi skal i princippet have alting op på bordet, forklarede han.

Når alle problemer – det kunne være vandhuller, der skal sløjfes, eller opkøb af ejendomme – er kendte, vil Energinet og kommunen finde det område, der skal dækkes af en ny lokalplan og et tillæg til kommuneplanen.

– Der er et hav af ting. Vi kan ikke bare sige, at én ting vil veje tungere end alt andet, sagde Claus Arnfeldt Andersen, som modtog råd fra landmænd med jord i zonen.

– Det kan være, at man skal lade nogle af de produktionsfaglige ting vægte lidt højere end larverne, lød det fra en grundejer.

Milliardregning til havs

Energinets repræsentant forklarede, at det 260 hektar mellem Søndre Landevej og Vasegårdsvej er udvalgt ud fra en helhedsbetragtning om, hvad der i forvejen fandtes af ejendomme, geologiske interesser og naturområder – i kombination med nærheden til kysten og egnede korridorer for de cirka 25 kabler, der skal føres i land fra havvindmøllerne.

Nogle naboer fremlagde alternative placeringer uden for 260 hektar-zonen. Den mest alternative er byggeriet af en højspændingsstation til havs. Både Energinet og Energistyrelsen blev spurgt, hvad det ville koste. Energistyrelsens vicedirektør med ansvar for energiøer, Mogens Hagelskær, kunne fortælle, at beregningerne aldrig er lavet, men at konstruktionen af den kunstige ø til energiø-tvillingeprojektet i Nordsøen udgør seks-ti procent af de samlede omkostninger på 210 milliarder kroner. Med andre ord kunne man med et meget groft regnestykke forvente, at det ville koste 12-20 milliarder kroner at skåne Bornholm for landanlægget, sjussede Mogens Hagelskær og Tidendes udsendte sig frem til i fællesskab.

Tilbage ved Energinets bord kom naboer med flere forslag til, hvordan man bedst kunne skjule højspændingsstationen, hvis bygninger kommer til at rage 25 meter op over markerne.

Forslaget om at anlægge en ti meter høj jordvold beplantet med træer blev bragt op som en idé, der bedømt på konsulentens reaktion virkede svær at realisere i praksis.

Konsulent Claus Arnfeldt Andersen fra Energinet var en ombejlet herre under borgermødets åbent hus-del, og han måtte lægge ører til lidt af hvert – både råd, spørgsmål og kommentarer. "Ved at bygge sådan nogle store bygninger, generer man alle i området", bemærkede en utilfreds beboer blandt andet. Foto: Jakob Nørmark

Udfordringer med vand

At landanlægget skal placeres i et lavtliggende område, vil desuden besværliggøre en dyb nedgravning, som flere ellers har ytret ønske om, lød det omkring bordet.

– Vi får store udfordringer med overfladevand, bemærkede Claus Arnfeldt Andersen.

Han blev spurgt om, hvad der skulle få Energinet til at opgive bruttoområdet. Svaret var, at hvis lokalpoltikerne efter høringen skulle afvise at lave en lokalplan, så ville Energinet være nødt til at finde et andet sted på Bornholm

En beboer med hus tæt på bruttoområdet rådede Helle Munk Ravnborg, der havde indfundet sig ved Energinets bord, til snart at lægge sig fast på den endelige placering.

– I bør være forpligtet til at vælge stedet hurtigt, så I kan gå i gang med at plante med det samme, sagde manden, der havde taget sin søn med til borgermødet.

Omkring bordet føg beskyldninger om en "skueproces" og kommunalbestyrelsens manglende vilje til at tage imod kritiske spørgsmål på borgermødet. Stemningen fik Helle Munk Ravnborg, der selv er engageret i en lokal borgergruppes planer om at bygge en mindre, folkeejet havvindmøllepark, til at lade en bemærkning falde over for en kommunal medarbejder:

– Folk er vrede, overhørte Tidende hende sige.

Den igangværende høringsfase løber indtil 9. maj. Der venter flere borgermøder og høringsperioder i det kommende år. Kommunen sigter efter, at det lokale plangrundlag kan blive vedtaget i juni 2023, og Energinet planlægger om at kunne gå i gang med byggeriet i efteråret 2025. Den politiske ambition er, at havvindmølleparkerne kan sættes i drift i 2030.

To høringer om energiø

Der er for tiden to høringer i gang om Energiø Bornholm.

Bornholms Regionskommune efterlyser idéer og forslag vedrørende placeringen af landanlægget. Høringen skal lede op til udarbejdelsen af en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen.

Høringen løber frem til 9. maj. Indsendelse af høringsformular kan ske på kommunens hjemmeside, som mail til plan@brk.dk eller med post til Ullasvej 23, 3700 Rønne, hvor brevet mærkes ”energiø”.

Energistyrelsen foretager parallelt en høring om en forøgelse af antallet af vindmøller til energiø-projektet. Det udpegede område er ikke ændret, men med den supplerende høring åbnes der for at placere møllerne tættere på hinanden. Også denne høring varer indtil 9. maj.