Vandværket kan blive dit for 298.000 kroner

| 7. NOV 2019 • 13:55
Af:
anette-vestergaard

7. NOV 2019 • 13:55
Går man med drømme om at overtage et gammelt vandværk, så er chancen der nu. Rønne Ejendomshandel har nemlig fået til opgave at sælge det gamle pumpehus i Vestermarie med et tilhørende grundareal på 3.295 kvadratmeter.

Det fortæller Klaus Vesløv, kommunikationschef i BEOF:

– Vandværket i Vestermarie har været ude af drift i mange år, og vi skal bare bruge pumpen, som vi flytter ned i et hjørne af grunden. Og så sælger vi ejendommen, ligesom vi gjorde med Nexø Vandværk for nogle år siden. Det giver jo ingen mening for os at have tomme værdier liggende, siger Klaus Vesløv.

Pumpehuset, der er opført midt i 70erne, ligger klos op af den nye folkeskov. Selve bygningen er på 210 kvadratmeter, og hele herligheden kan erhverves for 298.000 kr.

 
 

Vandværker 

Der findes 19 almene vandværker på Bornholm. Ved almene vandværker forstås anlæg, der forsyner mere end ni husstande.

De almene vandværker leverer vand til over 93 % af den bornholmske befolkning, mens 7 % har egne drikkevandsanlæg.