Vælter bestyrelsen: Er der overhovedet nogen af jer, der bor her?

Listedhuset var fyldt til bristepunktet ved en ekstraordinær generalforsamling, der satte punktum for den bestyrelse, der blev valgt ind ved den seneste ordinære generalforsamling.

Der er trængsel i Listedhuset lørdag eftermiddag. Faktisk går der rygter om, at der ikke er flere stole, og at de sidst ankomne må ty til ståpladser ved vinduet bagerst i lokalet.

Så galt går det imidlertid ikke, og da klokken slår 16.00, har alle fremmødte en stol at sidde på. På trods af en lidt trykket stemning, er der så småt gang i snakken ved langbordene. Snak om vejret, om det historisk store fremmøde og forsigtige gisninger om, hvor længe mødet kommer til at tage, og hvordan det mon kommer til at udfolde sig det hele. Kan de lykkes at snakke om det rigtige, og hvad er i virkeligheden det rigtige at snakke om?

En fortæller om, hvordan stemningen er blevet mærkelig den seneste måned, fordi det føles, som om byen har delt sig i mindst to lejre - måske tre, for der er også en flok borgere, som ikke har en holdning, men som aktive borgere i byen bakker op om borgerforeningen.

Sagen er nemlig den, at de fremmødte ved seneste generalforsamling i Listed Borgerforening stemte på en bestyrelse, som på grund af mistillid og samarbejdsvanskeligheder ikke lykkedes med at konstituere sig. Det førte til, at to medlemmer af bestyrelsen og to suppleanter har trukket sig.

– Men Henning og Hanne er stadig med i bestyrelsen, for man kan kun trække sig på en generalforsamling, oplyser Steen Wibe Larsen, som sidder bænket ved højbordet sammen med den øvrige bestyrelse, der består af Gudrun Elleby og Marianne Dochedal.

– Det passer ikke. Vi har trukket os, og vi er ikke med i bestyrelsen mere, markerer tidligere formand Henning Berg fra sin plads i salen.

Snart bryder snakken ud, flere glemmer at markere og få ordet af den ellers netop valgte dirigent, som igennem de næste timer vil opleve, at den sædvanlige gode ro og orden ved en borgerforenings generalforsamling ikke skal tages for givet.

Faktisk ser dirigenten ud til at have vundet mødets hovedrolle, og da der atter er orden på tropperne, og han tildeler en af de forsamlede ordet, bliver professor i foreningsret Ole Hasselbalch taget i brug til at understrege, at enhver kan trække sig fra en bestyrelse lige præcis, når de vil. Diskussionen går herefter i sig selv.

Der var masser af mennesker i Listedhuset lørdag eftermiddag. Det gav lang kø til stemmesedlerne. Foto: Sarah Thun Kristensen

Kontroversielt forslag

Dirigenten udnytter det gunstige øjeblik til at sætte en ramme for dagen.

– Vi har en dagsorden, og følger vi den, kan vi være færdige om et kvarter, men vi kan ikke være tjent med, at der er mistillid mellem borgerne og bestyrelsen, og derfor mener jeg, at vi skal starte med at høre fra bestyrelsen, hvem de er, og hvad de vil. Herefter vil der være tid til spørgsmål og kommentarer, foreslår han.

Inden der eksekveres på forslaget, flyver en hånd i vejret, og der stilles et procedureforslag om, at samtlige bestyrelsesposter skal være på valg.

– Jeg var med ved seneste generalforsamling, og jeg har en følelse af, at vi stemte på nogen, vi ikke vidste, hvem var. Derfor ønsker jeg, at vi skal stemme om, om vi skal kaste alle bestyrelsesposter op i luften og vælge hele bestyrelsen på ny.

Forslaget modtager klapsalver, og dirigenten lægger an til at anse det for værende vedtaget, dog skal der naturligvis stemmes - ja eller nej. Her kan en klassisk håndsoprækning være rigeligt, men sådan skal det ikke gå ved dagens møde, som allerede har taget længere tid end det lovede kvarter.

– Det skal være en skriftlig afstemning, mener Steen Wibe Larsen.

Han sidder klar med listen over stemmeberettigede medlemmer. Her kan man få verificeret sit medlemskab og sin ret til at stemme, få udleveret en stemmeseddel og begive sig ned på sin plads igen.

Han har læst på vedtægterne og ved, at hvis bare en enkelt person ønsker at en afstemning skal være skriftlig, så er det sådan, det bliver, og forsamlingen bøjer sig for det skrevne ord.

Herefter stilles beredvilligt op i en længere kø til krydstjek af adresse, ejerforhold, fuldmagter og kontingentbetaling, så ingen uretmæssigt får tiltusket sig en stemmeseddel.

– Der er 99 stemmeberettigede medlemmer i foreningen, oplyses det.

Da køen er afviklet, og alle har fået et glas hvidvin med til bords forkynder stemmetællerne, at der er uddelt 94 stemmesedler, og den første time af den ekstraordinære generalforsamling er gået.

Alle er på valg

Inden der skal stemmes ja eller nej til forslaget om, hvorvidt samtlige bestyrelsesposter er på valg, foreslår dirigenten igen, at der skal være mulighed for at høre lidt fra den siddende bestyrelse.

– Der er sagt og skrevet meget på Facebook, i avisen og over hækken. Men jeg synes, at vi skal lade dem fortælle lidt selv.

Forsamlingen er imidlertid slet ikke indstillet på at lytte og potentielt lade sig påvirke af den siddende bestyrelse, og protesterne bølger igen gennem rummet, mens flere markerer for at understrege deres pointe.

– Jeg har stor erfaring med bestyrelsesarbejde, og jeg vil bare sige, at det er almindelig procedure, at hvis man som formand får et mistillidsvotum, så træder man selv af, bemærker en.

– En anden bemærker lavmælt til sin sidekammerat, at man måske også som borgerforening skal se indad og acceptere, at man har fået den bestyrelse, man har fortjent ved ikke at sætte sig ind i sagerne eller stille modkandidater op.

Den siddende bestyrelse har imidlertid ikke tænkt sig at træde frivilligt af, og det lykkes med nød og næppe dirigenten at mane til ro, inden han meddeler sin beslutning; nemlig at bestyrelsen ikke får lov til at fortælle noget som helst, før generalforsamlingen har stemt om, hvorvidt de vil have alle poster på valg.

Herefter er der bare tilbage at skrive ja eller nej på stemmesedlen, og så er der tid til en mundfuld frisk luft til de hurtige.

Imens finder stemmetællerne ud af, hvorvidt der skal stemmes om de to tilbageværende poster, som Henning Berg og Hanne Theilade har trukket sig fra på grund af mistillid til de øvrige bestyrelsesmedlemmer, eller om der skal stemmes om fem nye navne, som for så vidt kan være både Henning og Hanne, men også de tre der sidder ved højbordet denne lørdag eftermiddag.

Henning Berg redegør for sine overvejelser om at trække sig fra borgerforeningens bestyrelse. Foto: Sarah Thun Kristensen

Afskedsgave fra Gudrun

Efter en rum tid er de 94 stemmer talt op, og med 71 stemmer mod 22 - og en enkelt blank - er det overbevisende besluttet, at alle bestyrelsesposter er på valg.

Herefter er ordet frit, og som den første får den nu forhenværende formand Gudrun Elleby mulighed for at fortælle lidt mere om sig selv og sine visioner for Listed.

– Jeg vil fortælle lidt om mig selv, for jeg tror, der er mange af jer, der ikke ved hvem jeg er, lægger hun ud.

– Jeg har kommet i Listed i 30 år, og min mand Anders er femte generation Elleby nede fra Strandstien.

Hun har siden generalforsamlingen arbejdet på nogle af de ting, borgerne har meddelt, at de drømmer om. Blandt andet har hun og gemalen lavet en lejeaftale, om at foreninger kan bruge skuret ved petanquebanerne til at søge ly for vejr og vind. Noget listedboerne har drømt om længe, men som er blevet forpurret af fredningen på arealet. Gudrun Elleby fortæller, at hun har snakket med kommunen, som bakker op om projektet og desuden er åbne for at betale en del af materialerne, der skal bruges til klargøringen.

– Det er også blevet sagt, at vi ikke vil have en legeplads ud for Listedgaard. Men vi vil gerne have, at der skal være en pæn og velholdt legeplads, fortæller hun.

Herefter får den tidligere formand, Henning Berg, mulighed for at fortælle, hvorfor han og bestyrelseskollegaen valgte at trække sig fra bestyrelsen.

– Vi oplevede, at der var en dagsorden. At der var nogen, der ville have magten, som havde egen dagsorden og egen agenda, forklarer han, inden han kommer videre ind på fleksboligerne.

– Vi hader ikke fleksboligejere, men vi er efter vores politikere for at finde ud af, hvad vi kan gøre ved den udvikling, der sker nu her, for alle vil gerne have en levende by, og fortsætter det, som det gør nu, så bliver det for meget kulisse, mener han.

Gudrun Elleby kunne ellers løfte sløret for at hun og hendes mand har lejet halvdelen af Jens' skur, så man kan gå i ly for vejr og vind, når man er på legepladsen eller spiller petanque. Foto: Sarah Thun Kristensen

Det er uklædeligt

Der er mange holdninger til stede i salen, og selvom klokken begynder at nærme sig aftensmadstid, er der stadig mange, der forstår at bruge det frie ord.

– Er der overhovedet nogen af jer tre, der bor her?

Sådan spørger en frimodig kvinde på en af de forreste rækker retorisk den nu afsatte bestyrelse. Spørgsmålet efterfølges af lidt stilhed, inden én af de tre tilkendegiver en nylig flytning til Listed.

Det viser sig, at de to øvrige bor i henholdsvis Schweiz og i en lejlighed på Christianshavn.

Også Karen Nørregaard, formand for Listed Borgerforening gennem 18 år, giver sit besyv med. Her er det særligt sagen om fredningen af kyststrækningen i Listed, der sætter følelserne i kog.

– Hvis I virkelig mener, at det med fredningen er så vigtigt - er det så ikke vigtigt for alle listedboere? Du får det til at lyde, som om vi i Listed ikke aner noget om fredningen, siger hun henvendt til Gudrun Elleby.

– Men det er da godt at høre, at nogle udvalgte mennesker i Listed arbejder privat med den fredning. Havde I læst vores referater, ville I vide, at det er noget, vi har arbejdet med i borgerforeningen i mange år. Men når man laver sit eget lille arbejde privat, så skaber det skel i Listed, og det er uklædeligt, afslutter hun sin svada.

En anden benytter lejligheden til at minde generalforsamlingen om, at en af de opstillede kandidater til borgerforeningens bestyrelse valgte at trække sig til fordel for en ny erhvervsdrivende, som ønskede at blive valgt.

– Men havde man ønsket at vælte formanden og omkonstituere sig, så havde det givet mening at nævne det til generalforsamlingen, så man ved, hvem man stemmer på, og hvad de står for i stedet for at afsætte formanden på et snævert grundlag tre mod to uden generalforsamlingens vidende.

Forsamlingen har nu fået varmet stemmebåndene op, og dirigenten vælger at skride til valg af de nye bestyrelsesmedlemmer. Her rejser Henning Berg sig og læser op af en liste på fem af borgerforeningens medlemmer som ønsker at stille op til bestyrelsen.

– Kan man bare skrive på stemmesedlen, at man vil stemme på dem, Henning foreslår?

– Hvis man skriver Hennings Liste - er det så fint?

Dirigenten afbryder forespørgslerne med en hånd i vejret og spørger derefter ud i lokalet, om andre ønsker at stille op til bestyrelsen.

Ingen melder sig, og samtlige øjne i rummet vender sig mod de tre personer som indtil for en halv time siden var formand, næstformand og kasserer i borgerforeningen. Gudrun Elleby ryster på hovedet og siger pænt nej tak til tilbuddet om at stille op til bestyrelsen igen.

Hennings liste

I princippet er der ingen grund til at stemme, for der er ingen modkandidater og et sådant klassisk valg i borgerforeningen klares normalt med akklamation.

Tæppet af mistillid hviler dog stadig over lokalet, og en enkelt foreslår, at der stemmes skriftligt så ingen bliver i tvivl om, at de fem nye bestyrelsesmedlemmer er valgt retmæssigt ind.

Herefter starter endnu en skriblen, og flere afgiver deres stemme i kurven og forlader lokalet i samme bevægelse. Enten for at trække frisk luft, for der er blevet stegt hanekyllinger i salen i Listed, eller også for at glemme borgerforeningens kvababbelser og i stedet nyde dagens sidste solstråler.

Hennings liste bliver stemt ind med 73 mod 19 blanke stemmer, og både suppleantvalg, revisor og revisorsuppleant bliver fundet så smertefrit, som det kan lade sig gøre i en borgerforening.

Hænderne flyver ganske enkelt op, for i borgerforeningen har man formentlig lært et og andet om, hvad der sker, når man sover i timen og ikke engagerer sig.

– Det havde jo ikke behøvet at gå så galt, hvis man bare lige havde stukket en finger i jorden, mener en af de fremmødte.

Han ærgrer sig over, at det kom så vidt, for han tror på, at alle gerne vil bo i et Listed, hvor der er plads til alle, men måske den drøm er nemmere i teori end i praksis.

I Listedhuset begynder det så småt at tynde ud om bordene, og stemningen er lettet. De fleste har sænket skuldrene, glattet de bekymrede panderynker og snakker og griner nu, som om der ikke var en særlig årsag til dagens møde.

Dirigenten takker for, at så mange kom, når der var noget på spil for Listed.

– Tak for god ro og orden, afslutter han.