Tilsammen kan man på Bornholm vælge mellem 41 forskellige foredrag.
"Bestil en Forsker" er en populær ordning under den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som foregår hvert år i slutningen af april i uge 17. Uddannelses- og Forskningsministeriet arrangerer festivalen, og i år tilbyder rekordmange forskere et foredrag: Over hele landet står i alt 294 forskere klar.
Og alle – altså også privatpersoner – kan bestille en forsker til at holde et foredrag, som typisk varer 30-90 minutter. Det kræver blot et publikum, som består af mindst 20 personer samt passende rammer for forskeren og tilhørerne. De fleste foredrag holdes fysisk, men der er også mulighed for virtuelle foredrag.
Fundamentet
Man kan vælge at blive klogere på eksempelvis datasikkerhed, kunstig intelligens, arbejdsliv, familie og børn, sundhed, klima, historie eller rumforskning. Forskerne kommer primært fra de danske universiteter og professionshøjskoler, mens enkelte kommer fra museer og private virksomheder.