Når eksterne foreninger lejer sig ind, koster det i dag 1.500 kroner for den store sal og 500 kroner for de mindre lokaler. Her bliver priserne fra næste år henholdsvis 2.000 kroner og 700 kroner.
– Foreningerne er ikke helt tilfredse. Man synes, at kommunen godt kunne give flere penge til formålet. De ældre er glade og tilfredse med at komme i huset. De har det som en hobby, de kommer hjemmefra, de slipper fjernsynsskærmen og kommer ud at snakke med andre mennesker. Det er et socialt tiltag, som jeg tror på resulterer i færre lægebesøg. Derfor er det vigtigt, at huset fungerer, og at der er nogle aktiviteter, siger Kresten Jensen.
Det slider
Det fremgik af beretningen, at der fortsat er et meget stort aktivitetsniveau i huset, genereret af husets faste foreninger, men også af de eksterne foreninger, der kommer med enkeltstående arrangementer.
– Den seneste optælling er fra november 2022, hvor antallet af besøgende i den måned blev opgjort til omkring 3.500, oplyser Kresten Jensen.