Røgerier fik baghjul i afstemning

Røgerier fik baghjul i afstemning
Røgerierne fik for få stemmer til at komme på listen over levende dansk kulturarv. Foto: Marine Gastineau
NOTITS | 23. JUN • 12:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 23. JUN • 12:30

Her på Bornholm er der næppe nogen tvivl om, at røgerierne er en del af den lokale kulturarv, men sådan forholder det sig ikke på landsplan. I hvert fald opnåede røgerierne ikke en plads i top 5 i Kulturministeriets afstemning om levende dansk kulturarv.

Afstemningen skulle finde fem vindere, som kommer på Danmarks nationale fortegnelse over levende kulturarv, som er første skridt mod at komme på Unescos liste over immateriel kulturarv.

I alt har 58.793 personer stemt, og førstepladsen går til højskoler med 7.176 stemmer. På de næste fire pladser følger pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet.

Blandt de 20 nominerede placerer røgerierne sig som nummer fire fra bunden med kun 851 stemmer. Færrest stemmer får forsamlingshuskultur, som må nøjes med 230.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT