Har misforstået branchen
3F på Bornholm har ifølge restaurantchefen formentlig heller ikke forstået, at køkkenbranchen er meget bred og spænder alt fra shawarmasteder til michelinrestauranter, og derfor er branchen ifølge Tino Hansen for forskellig til, at fagforeningen kan ensrette.
– Hvis du nu arbejder som håndværker eller i industrien, så er arbejdsforholdene tæt på det samme, og der kan man lave centrale aftaler, men her er restauranter for differentieret.
Du siger Siemsens Gaard tilbyder en god løn, men hvordan kan man som ansat under dig og Mathias være sikre på, at der også er gode arbejdsforhold?
– Gode arbejdsforhold er forskellig fra person til person. Derfor snakker vi med de ansatte individuelt. For det vigtigste er, at man bliver set og hørt på sin arbejdsplads, og at man føler, man gør en forskel og er vigtig for teamet og for forretningen.
– Og alle her er lige vigtige. Fra opvaskeren, til tjeneren, receptionisten, til kokken, til rengøringspersonalet, til restaurantchefen til køkkenchefen.