Bedst som Folkemødet kæmper med at få de sidste teltpløkker i jorden, skal medarbejderne nu finde svømmefødderne frem. For ifølge DMI kommer det til at stå ned i stænger, og derfor har meteorologerne sendt et varsel ud. Bornholm kan tirsdag se frem til at få mere end 24 milliliter vand fra oven i løbet af seks timer, hvilket er kriteriet for kraftig regn.
Lidt sjatdryp til Folkemødet
Det ser ud til, at vejrguderne skruer op for hanen allerede meget tidligt fra morgenstunden. Hvornår de slukker for vandet igen, er fortsat ikke helt afklaret.
Regnvejret akkompagneres ikke af blæst, hvilket er lidt af et problem. Hvis man altså gerne vil have skyerne til at flakse videre.