Ørredbestand ventes at vokse, når Bornholms største gydeplads åbnes for passage

Når Læsåen om kort tid vender tilbage til sit oprindelige forløb over Vallensgårds jorder, kommer vandløbet til at passere øst om et spændende historisk område. Samtidig skaber det nye forløb fri passage for hundredvis af havørreder, som hvert år går op i Læsåen for at gyde.

På  vejen passerer de de to oldtidshøje Egholm og Bøgeholm, hvor der blandt andet er fundet pilespidser, keramikstumper, flækkeknive og lerskiver fra 5.000 år gamle bopladser samt helleristninger, som sandsynligvis stammer fra bronzealderen.

Bornholms største vandsystem

De to holme er fredede og forbliver uberørte af den forestående omlægning af Læsåen. Omlægningen har først og fremmest til formål at skabe faunapassage – altså passage for blandt andet frøer, insekter og fisk – og det kommer blandt andet til at gavne den bornholmske ørredbestand, forudser Erik Thorsen fra sportsfiskerorganisationen Vandpleje Bornholm.

– Et slag på tasken vil være, at den fri passage vil forøge ørredbestanden i Læsåen med 10-15 procent, siger han.

Læså er Bornholms største vandsystem og årlig gydeplads for tusindvis af ørreder. Kort efter udspringet i Almindingen findes en fin bækørredbestand, som reproducerer sig selv uden at have adgang til havet.

– Tørke eller naturlige eller menneskeskabte blokeringer har tvunget ørrederne til at forblive bækørreder. En mere stabil vandføring vil sikre, at de små ørreder kan komme ud til havet og blive havørreder ligesom deres forældre, siger Erik Thorsen, der også er natur- og miljøkoordinator i Danmarks Sportsfiskerforbund, formand for fiskeklubben Havørreden og medlem af Friluftsrådets lokalbestyrelse.

 

Konsekvenser

Afvandingen af landbrugsarealerne øst for projektområdet ændres ikke.

Pumpe lukkes og drænene inden for projektområdet afbrydes for at øge vandspejlet i projektområdet.

Der etableres fem overkørsler.

Anlægsarbejdet betyder flytning af 7.460 m3 jord som deponeres i det eksisterende terræn. Det forventes, at den deraf følgende overhøjde på max 30 cm vil forsvinde som sætninger.

Pumpe, pumpebrønd og øvrige materialer bortskaffes til godkendt modtager.

 

En unik stamme

DTU Aqua foretog i 2012 en måling af ørredbestandene i de bornholmske vandløb, og her kom Læsåen ind på en suveræn førsteplads med 10.000 ørreder årligt, skarpt forfulgt af Blykobbe Å, der sender 9.000 ørreder ud i havet om året.

Den produktion er vigtig at bevare, for den bornholmske ørredbestand er ifølge Erik Thorsen unik, og den tørre sommer i 2018 var tæt på at tage livet af en hel årgang.

– Vi har en unik stamme af havørred, som er selvreproducerende, og det skal den gerne blive ved med at være, siger formanden for Vandpleje Bornholm.

Andre steder i landet stryger man de gydemodne fisk, klækker deres æg og genudsætter fiskene for at opretholde bestanden.

 

Ekkodalens Moser

Omlægningen af Læsåen er en del af naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser hvor:

• 50 ha tidligere agerjord omdannes til ny natur

• Læsåen lægges tilbage i sit tidligere forløb

• der laves to nye tilløb til den omlagte Læså fra den nord-sydgående landkanal

• en pumpe nedlægges

• dræn afbrydes

 

Vil måle effekten

Den fremgangsmåde benyttes ikke af de bornholmske sportsfiskere.

– Vi sætter ikke fisk ud. Vi ser helst, at bestanden udvikler sig naturligt. Til gengæld skaber vi bedre gyde- og opvækstmuligheder for fiskene, blandt andet ved at etablere gydebanker i åerne og placere skjulesten, hvor de små ørreder er i sikkerhed for skarv, fiskehejre og mink.

De bornholmske sportsfiskere vil følge genopretningsprojektet i Læsåen tæt, fortæller Erik Thorsen.

– Og så vil vi lave en fisketælling før og efter omlægningen, så vi kan måle effekten, siger han.

Omlægningen af Læsåen forventes ifølge Naturstyrelsen udført i perioden fra august til oktober. Projektet er nu i høring med svarfrist den 10. juni.