Nu starter jagten på hemmelighederne i Sorte Mulds tempel

SORTE MULD

Ibsker

Efter et års coronapause genoptager Bornholms Museum i dag arbejdet med at grave ud på jernalderpladsen Sorte Muld udenfor Svaneke, en af de største juveler i dansk arkæologi og et sted, der er kendt af arkæologer verden over.

En større international forsamling vil frem til den 10. juli helt sikkert finde ikke bare masser af nye guldgubber, men også andre store fund fra en plads, der bliver ved med at levere. Sorte Muld var Bornholms magtcentrum i omkring 1.000 år frem til cirka år 800.

På arbejde udenfor Svaneke kommer, ud over Bornholms Museums egne arkæologer og et korps af frivillige bornholmske fritidsarkæologer, studerende fra universiteterne i Aarhus og Gdansk, ligesom 10 amerikanske arkæologistuderende vil slutte sig til holdet i fire uger fra starten af juni. De studerende skal både lære mere om at grave og om at formidle fund og de steder, hvor de graver.

Hvor kommer gubberne fra?

Målet med årets gravearbejde på Sorte Muld er på forhånd helt klart defineret: Hvorfra kommer de næsten 350 guld- og sølvgubber, der er fundet på Sorte Muld de seneste fire år? Og kan det lykkes at knytte guldgubberne til den centrale bygning på jernalderpladsen, som Bornholms Museums chefarkæolog Finn Ole Nielsen tolker til at have været stedets tempel og helt centrale bygning?

Da forskere fra Wien kortlagde Sorte Muld med georadar, pegede resultaterne på, at de nyfundne guldgubber fra de seneste år sandsynligvis kommer fra templet, der var placeret på det højeste punkt på Sorte Muld. Men sikre kan arkæologerne ikke være, før de står med klare beviser.

– Vi går benhårdt efter at finde ud af, hvor de her mange guldgubber kommer fra. Kan vi bevise, at de kommer fra tempelbygningen? siger Finn Ole Nielsen.

På grundlag af arbejdet med georadar har Bornholms Museum her tolket den centrale del af Sorte Muld. Adskillige bygninger træder frem eller bliver antydet. De blå prikker viser de steder nord-vest for den formodede tempelbygning, hvor 2.800 guldgubber er blevet fundet. Feltet af røde firkanter øverst viser, hvor professor i arkæologi Ole Klindt Jensen gravede på Sorte Muld i 1948-49, og hvordan han kom til at grave for langt mod nord til at ramme centrum, som ingen dengang vidste, hvor befandt sig. Illustration: Anders Pihl, Bornholms Museum

Hvorfor er det vigtigt?

– For det første er det vigtigt at kunne sige, at den store bygning her er templet. Hvis vi skal kunne sige det, skal der hårde, uigendrivelige facts til. Derfor går vi stolpehullerne i bygningen efter for at se, om vi finder guldgubber i hullerne. Hvis der ligger guldgubber i stolpehullerne, vil det bevise, at guldgubberne har været sat op på stolperne.

– Vi går lige ind i orkanens øje og prøver at vise præcist, hvor guldgubberne har siddet. Kan vi bevise, at de har siddet på stolperne i tempelbygningen, har vi en bygning som den, der er fundet på en tilsvarende plads i Sverige, siger Finn Ole Nielsen.

– Målingerne med georadar viser så bare, at bygningen ikke ligner den svenske. Så er vores bygning en stormandsgård, eller er den et tempel? Det vil vi også gerne finde ud af.

– Vi har besluttet at holde os indenfor tempelgården nu. Med georadar kan vi se, at der også er veje og andre bygninger, men dem rører vi ikke ved nu. Vi har sagt, at opgaven med at få styr på templet er så stor, at vi går fuldt og helt ind på den, siger Finn Ole Nielsen.

Undervejs vil arkæologerne også forsøge at finde ud af, hvornår templet blev anlagt, hvornår det gik til grunde, og om det altid var placeret samme sted.

Stor bygning med gård

Ved hjælp af georadar har Finn Ole Nielsen og hans hold allerede fået en del viden om den centrale bygning, som interessen nu samler sig om. Den lå centralt placeret på pladsen og var orienteret helt præcist øst-vest. Bygningen under den sorte muld, hvorfra nu kun stolpehullerne stadig står tilbage som vigtige markører, var 21 meter lang og havde seks sæt tagbærende stolper.

Bygningen var omkranset af et hegn, der indrammede en plads med målene 42 gange 28 meter, som Finn Ole Nielsen kalder tempelgården.

– De studerende fra Aarhus Universitet kommer også til at grave i selve templet. Vi er også ret interesserede i at se, hvad der ligger op til templet. Vi kan se, at der ligger en masse værksteder, men præcis hvilke ved vi ikke endnu, fortæller han.

Palisadehegnet er der også et hængeparti med. Det regner Finn Ole Nielsen dog med at kunne løse rimelig let.

– Vi har tre af siderne i hegnet og går efter også at finde den fjerde og sidste side af hegnet. Det skulle ikke være så svært, siger han.

Fordi Sorte Muld var et beboet magtcentrum i omkring 1000 år, stammer de mange fund fra en hel del forskellige perioder. Den lange beboede periode udfordrer arkæologerne, når det kommer til Sorte Mulds bygningskonstruktioner.

– Det er bygget op i træ, og træ holder jo ikke. Så det er bygget op i flere omgange og må være blevet fornyet mindst tre gange for hver 100 år. Så der er masser af faser, bare hvad angår bygningerne, siger Finn Ole Nielsen.

Arkæologerne interesserer sig også for de dyreknogler, der findes på Sorte Muld. Hovedparten af dem stammer fra okser, og også knoglefundene bliver opgjort minutiøst. De mest røde firkanter markerer de steder, hvor den største mængde knogler er fundet, flest i templets vestlige del. Ind over kortet, der viser fund af dyreknogler, er placeret et andet kort, der markerer de steder, hvor der er fundet guld- og sølvgubber. Illustration: Michael Thorsen, Bornholms Museum

Målrettet gravning

Arbejdet på Sorte Muld nyder meget stor gavn af moderne teknologi, ikke mindst den georadar, der har foræret arkæologerne et helt præcist oversigtskort over de bygninger, der fyldte området ud.

– Vi render ikke rundt i en sort boks længere. Vi ved præcis, hvor vi skal grave, fortæller Finn Ole Nielsen.

Så priviligerede var hans forgængere som udgravningsledere på Sorte Muld ikke. I nyere tid lagde den aarhusianske professor i arkæologi Ole Klindt Jensen for sidst i 1940’erne. Knapt 40 år senere kom arkæologen Margrethe Watt tættere på Sorte Mulds centrum, men uden at ramme det helt. Hun gravede nord for tempelbygningen, men kom ikke helt ind til selve templet.

– Ole Klindt Jensen gravede ved en af portene ind til Sorte Muld. I firserne vidste Margrethe Watt heller ikke præcis, hvor hun skulle grave. Det er ingen kritik, for hun havde ingen måde at vide det på, siger Finn Ole Nielsen.

Det har han og hans kolleger i dag, og også derfor knytter der sig store forhåbninger til årets arbejde på Sorte Muld.

SORTE MULD

Sorte Muld er den største og vigtigste arkæologiske lokalitet på Bornholm. Placeret på et højdedrag 2 kilometer syd-vest for Svaneke fungerede Sorte Muld som Bornholms administrative og økonomiske center i det meste af jernalderen: 200 før Kristus frem til omkring 800 vor tid.

Sorte Muld strækker sig i alt over et område på mere end en kvadratkilometer. Den centrale del ligger på et højdedrag, hvor den dominerende bygning var 21 meter lang og af arkæologerne bliver tolket som et tempel. Bygningen er omgivet af en tempelgård på cirka 45 gange 30 meter, som det på længere sigt er planen at fritlægge ved at grave ned under det pløjelag, der skjuler tempelgården i dag.

Arkæologerne venter, at de nye undersøgelser på Sorte Muld vil kaste nyt lys på før-Kristi gudsdyrkelse i Danmark og også tilføre ny viden om jernalderens by-lignende stormandsresidenser.

Sorte Muld er verdenskendt blandt arkæologer, blandt andet på grund af de næsten 3.000 guld- og sølvgubber, der er fundet på stedet siden 1985. De udgør langt hovedparten af de i alt 3.800 jernalder-gubber, der i alt er fundet i Skandinavien.

2.350 af guldgubberne blev fundet i 1985 til 87. Siden er yderligere 650 kommet til, heraf 137 siden Bornholms Museum senest gravede på stedet forrige år.

Dateringen af guldgubberne peger på, at templet på Sorte Muld formentlig blev ødelagt mellem år 700 og 800, hvor en stærk dansk kongemagt byggede Hedeby op til den største by i Norden.

Årets gravearbejde på Sorte Muld afslutter et EU-finansieret samarbejde mellem Bornholms Museum, museet i Gdansk og universiteterne i Aarhus, Lund og Gdansk. Samarbejdet betyder, at arkæologistuderende deltager i arbejdet med både at grave og formidle på stedet, og at det vil være muligt at komme væsentligt længere, end det havde været muligt uden de studerende. Det samlede budget er på 15 millioner kroner, og der vil samtidig blive gravet på to pladser i Polen og en i Sverige.