Nedskæringer sætter en stopper for skøjtebanen

| 15. NOV 2019 • 07:09
Af:
redaktionen

15. NOV 2019 • 07:09
Skøjtebanen på Store Torv, Rønne bliver ikke sat op i denne vinter. Det fortæller Carsten Clemmensen, leder af idrætsområder i kommunen.

Det har ikke været muligt at finde de nødvendige ressourcer.

– Og meget tyder på, at det fremover heller ikke vil kunne lade sig gøre at opstille skøjtebanen på sin vante plads på Store Torv, lyder det i en pressemeddelelse.

Nedskæringer på Bornholms Idrætsområders driftsbudget har medført, at de mandskabsmæssige ressourcer ikke mere er til stede, oplyser Carsten Clemmensen.

Skøjtebanen, der var en gave fra Brdr. Larsens Legat tilbage i 2008, har været sat op ni gange via hjælp til driften fra erhvervslivet.