Nægter at acceptere et punktum i gammel pengesag: Kommunen rækker igen ud efter stort millionbeløb

ØKONOMI

Bornholms Regionskommune med borgmester Winni Grosbøll (S) i spidsen gør endnu et forsøg på redde 43,1 millioner kroner tilbage i kommunekassen, efter at de i slutningen af 2017 blev brugt til at bringe et lån på oprindeligt 50 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF) ud af verden.

Winni Grosbøll er således medunderskriver på et brev, som i torsdags blev sendt til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg og Beskæftigelsesudvalg, og brevet former sig om et nødråb til medlemmerne om, at de – igen – skal overveje, om de millioner af kroner, som de i alt fire underskrivere har tilbagebetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond, skal returneres.

Som det blandt andet noteres i brevet, hvis fulde ordlyd kan findes andetsteds her på siden:

"For at sige det ligeud føler vi os uretfærdigt behandlet, ikke mindst på vegne af de mange borgere, vi repræsenterer".

Der er tale om en sag, som i hvert fald for Bornholms vedkommende strækker sig helt tilbage til 1995, da oplevelsescentret Natur Bornholm i Aakirkeby fik et 25-årigt lån fra AFF på 50 millioner kroner – og der er altså nu også tale om en sag, som ikke vil dø.

En stribe andre kulturinstitutioner landet over modtog lån under tilsvarende betingelser, idet det var underforstået, at lånene aldrig skulle indfries. Sådan blev det imidlertid ikke helt, for i 2014 begyndte feriefonden at forlange lånene tilbagebetalt og lokkede med rabatter, hvis låntagerne var hurtigt ude.

Det var fire af dem og deriblandt Bornholms Regionskommune, som i slutningen af 2017 tilbagebetalte 43,1 millioner kroner – men ak, det var en postgang for tidligt.

Den 20. januar erklærede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nemlig, at der var fundet en løsning, som indebar, at låntagerne fik rabatter på mindst 80 procent af deres lån, ja, nogle slap helt for at betale.

Tilbage med håret i postkassen står altså nu de fire aktører, som nåede at indfrie deres lån og ikke blev en del af den gunstige aftale, som blev resultatet af arbejdet i en forligskreds på Christiansborg bestående V, S, SF, RV og K.

Hvorvidt, det fremsendte brev får nogen effekt, er endnu uvist.

Det har ikke mandag været muligt at få en kommentar til sagen fra Winni Grosbøll.

 

For at sige det ligeud
føler vi os uretfærdigt behandlet

 

 

Brevet

I brevet fra den 22. oktober til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg og Beskæftigelsesudvalg står der:

Kære udvalgsmedlemmer

I forlængelse af vores foretræde for jer den 13. maj 2020 og beskæftigelsesministerens efterfølgende svar på Kulturudvalgets spørgsmål af 30. september 2020 ønsker vi med denne henvendelse at bede indtrængende om jeres hjælp med at komme videre og få løst den problematik, hvor vi i god tro – og fordi vi blev bedt om det – tilbagebetalte vores gæld til Arbejdsmarkedets Feriefond for blot efterfølgende at kunne konstatere, at vi ikke ville blive omfattet af den gruppe låntagere, der fik deres gæld eftergivet eller betragteligt reduceret.

Vi har nu arbejdet i to år for at løse dette problem og for blive behandlet på lige fod med de, der undlod at betale deres gæld. Vi oplever, at det er endog meget svært at komme igennem og få sagen håndteret, og for at sige det ligeud føler vi os uretfærdigt behandlet, ikke mindst på vegne af de mange borgere, vi repræsenterer.


Vi har ikke tidligere oplevet en sag, hvor vi har mødt så mange lukkede døre uden reel dialog og imødekommenhed. På trods af flere tilkendegivelser af undren over den forskellige behandling af den samlede gruppe af låntagere, har det hidtil været meget vanskeligt at opnå reel støtte til at få løst problemet. Vi håber derfor, at vi med denne henvendelse kan vinde lydhørhed hos jer overfor at se på sagen igen.

Hvis det lovteknisk set er helt uladsiggørligt at sidestille os med de, der undlod at betale deres gæld inden fristens udløb, håber vi, at I vil undersøge mulighederne for en anden måde at kompensere os på, for eksempel i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger.

For en god ordens skyld vedlægges det materiale, I modtog i forbindelse med vores foretræde i maj, og har I spørgsmål eller andet, må I ikke tøve med at vende tilbage.

Med venlig hilsen

Henrik Frandsen, Borgmester Tønder Kommune

Tomas Breddam, Borgmester Roskilde Kommune

Louise Høgh, Bestyrelsesformand Randers Regnskov

Winni Grosbøll, Borgmester i Bornholms Regionskommune

 

 

Vi har ikke tidligere oplevet
en sag, hvor vi har mødt
så mange lukkede døre

 

 


Sagen kort

Oprindeligt modtog Naturbornholm i 1995 tilsagn om, at Arbejdsmarkedets Feriefond ville yde et 25-årigt rente- og afdragsfrit lån på 50 millioner kroner.

Også en række andre institutioner og museer landet over modtog lån, som blev udbetalt under en klar forudsætning om, at de ikke skulle betales tilbage med mindre de bygninger, de var knyttet til, overgik til anden anvendelse.

Imidlertid besluttede en forligskreds på Christiansborg bestående V, S, SF, RV og K i 2014 at overføre 280 millioner fra feriefonden til statskassen, ligesom vedtægterne blev ændret, så fonden skulle koncentrere sig om at sikre ferier til mindrebemidlede og kræve tilbagebetaling af lånene.

Fondens vedtægter bliver fastsat af beskæftigelsesministeren, som ligeledes udpeger fondens bestyrelse, og i årene efter 2014 lød meldingen så fra fonden, at de lånmodtagere, som betalte deres lån tilbage inden årets udgang, ville få en rabat.

For regionskommunens vedkommende endte rabatten på 6,9 millioner kroner, hvis den betalte pengene inden 2018, hvilket skete, da feriefonden i slutningen af 2017 modtog 43,1 millioner kroner.

Mandag den 20. januar i år kunne den nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) imidlertid oplyse, at forligskredsen var blevet enige om, at de låntagere, som ikke havde fulgt feriefondens opfordring om at tilbagebetale lånene, nu fik minimum en rabat på 80 procent af de lånte midler.

Siden har de fire aktører – Roskilde Kommune, Tønder Kommune, Randers Regnskov og Bornholms Regionskommune – som ikke kom med i den aftale flere gang forsøgt at råbe vagt i gevær, dog uden held.

I slutningen af august spurgte Bornholms Tidende i Beskæftigelsesministeriet, om der var noget nyt i forhold til, om de fire aktører kunne blive inkluderet i forliget.

Hertil svarede Beskæftigelsesministeriet:

"Beskæftigelsesministeren og kulturministeren præsenterede den 20. januar 2020 den endelige afviklingsmodel for håndteringen af Arbejdsmarkedets Feriefonds låneportefølje. Der var enighed i forligskredsen om den valgte afviklingsmodel. Herefter indgik Arbejdsmarkedets Feriefond nye låneaftaler med de låntagere, der var omfattede af nedskrivningsmodellen. Denne proces blev afsluttet 1. juni 2020".