Når restriktionerne er væk skal jeg... 'ud at danse og grine'

CORONA

Smittetal, mundbind, coronatest, incidenstal, restriktioner og selvisolation. Vi har skullet vænne os til brugen af mange ord, som tidligere ikke har fyldt i hverdagen på grund af coronapandemien. Fotojournalist Berit Hvassum har spurgt en række bornholmere – og gæster på Bornholm – hvilket år 2020 har været for dem.

 

Jeanette Womb-Olsen, butikschef i Matas, Snellemark Centret (det øverste billede)

Hvordan vil du beskrive dit 2020?

– Det har været et mærkeligt år. Både i butikken og personligt. Jeg bor alene, så jeg har været meget alene. Jeg har stadig lidt dansehold, hvor jeg underviser i Sh’bam i Local Fitness, så jeg kommer lidt ud. Ellers ser jeg bare familien og de veninder, jeg har set hele tiden. Og så har jeg set mange serier på Netflix.

– Det hele kom meget pludseligt. Jeg troede ikke, vi kom så langt. Jeg var nok én af dem, der sagde, det kommer aldrig til Danmark. Jeg gik længe og troede på, at det ikke skete.

– Kunderne har været rigtig søde. De spritter af og bærer mundbind. Der er ingen diskussion med dem. Alle er meget forstående og holder afstand. Ellers siger vi det til dem.

Hvad skal du som det første, når restriktionerne engang er ophævet?

– Jeg kunne godt tænke mig en god bytur. Ud at danse og grine. Jeg elsker jo at danse.

 


Peter Lindgaard og Sanne Thunø, Vestermarie

Hvad har året 2020 betydet for jer?

Peter: – Kedeligt år.

Sanne: – Neeejjj, vi får da en baby…!

Peter: – Ja, det er rigtigt. Vi får en ’corona-baby’ lige om lidt. Ellers har det været meget isolationspræget. Der har ikke været meget med at komme ud. Vi plejer at have årskort til Brændesgårdshaven, men det har vi ikke haft i år.

Sanne: – Nogle af vores børn har haft, mens vi har passet på os selv.

Peter: – Vi har seks børn sammenlagt, der er mellem 5 og 15 år, og de har jo en omgangskreds. Så derfor har vi begrænset for os selv, for ikke at få så mange mennesker ind over. De har haft deres skolekammerater og nogle ’eksklusive’ legekammerater.

Sanne: – Vi har også et barn på efterskole, og det ville jo være forfærdeligt, hvis han ikke kunne komme af sted.

Peter: – Vi har været meget selvisolerende, og det har været meget kedeligt. Man skal jo hele tiden huske på maske og andre ting. Man savner den tid, hvor man ikke skulle tænke på de hensyn, men bare gøre det. Vi er kommet hinanden mere ved i familien. Normalt ville de jo være ude ved venner og bekendte. Så vi har været mere sammen derhjemme.

Hvad er det første, I vil gøre, når restriktioner og påbud er væk?

Peter: – Kys, kram og rejs. Det har man efterhånden brug for. Bare det at kunne kramme sine forældre, som er oppe i årene og har en frygt for corona. Det glæder jeg mig til.

Sanne: – Jeg tænker, at det første vi gør, er at rejse. Hele familien. Vi vil flyve, når det bliver muligt.