Musik til jul og nytår

Musik til jul og nytår
Anders og Rebecca Forsberg Svendsen spiller til den første af fire julematineer i Skt. Nicolai Kirke. Pressefoto
| 6. DEC 2020 • 10:34
Af:
henrik-nielsen

6. DEC 2020 • 10:34
KULTUR

Jul og nytår står i musikkens tegn i Skt. Nicolai Kirke i Rønne. Fire julematineer og en nytårskoncert byder kirken på.

Det fortæller organist Anders Forsberg Svendsen i en pressemeddelelse.

Fra den 15. til den 21. december vil forskellige musikere og sangere spille musik, der giver mulighed for at lade julefreden indfinde sig og tankerne flyve. Der er fri entré til matineerne, der begynder klokken 16 og varer cirka en halv time.

Anders Forsberg Svendsen lægger selv ud sammen med sin kone, Rebecca, som er mezzosopran. De øvrige dage sørger Jørgen Messerschmidt, Bornholms Saxofonkvartet samt Christina Gornitzka, Hans Askou og Leif Kofod Hansen for musikken.

Nytårskoncerten er planlagt til lørdag den 9. januar, hvor saxofonisten Stefan Baur og Anders Forsberg Svendsen spiller nytårsjazz med musik af Dave Brubeck, som var en af de helt store jazzmusikere i efterkrigstidens USA, og som var aktiv som pianist og komponist indtil kort inden sin død i 2012. Der er fri entré.