Livet som singlefar tvang Stefan til at trække stikket, men bag kaffebaren fandt han sin virkelige passion

DAGENS NAVN: Stefan Falk Rømer

Hvordan er du havnet som bestyrer af Kaffebaren i Rønne?

– Jeg arbejdede som restaurantchef i ti år, men så røg jeg ind i en skilsmisse sidste år og måtte derfor sadle om, så jeg kunne matche arbejdstiderne med mine to drenges behov. Deres mor og jeg kører en klassisk 7/7-ordning. Heldigvis kunne samme restaurationskæde, som jeg arbejdede for før, tilbyde en stilling her, da den egentlige bestyrer skulle på barsel. Så den lå lige til højrebenet.

Hvad synes du om skiftet fra at stå i et stort køkken til nu at stå i en lille café?

– Det er noget helt andet. Den store forskel er relationen til gæsterne, hvor jeg på en restaurant er vant til at opvarte dem i tre eller fire timer, har du her et forløb, der varer maximum et minut. Det er en kaffe eller en sandwich, så er det en betaling, "hav en rigtig god dag" og "farvel". Til gengæld kommer der mange flere gennem en kaffebar på en dag, så man får set flere ansigter. Og så er der en lille gruppe på små ti stamgæster, der kommer her på caféen hver dag. Ofte et par gange om dagen. Så dem snakker jeg meget med. Altså hvis omstændighederne tillader det. For ofte er der altid noget mig at lave, ligesom folk ofte kommer på besøg med et formål. De skal enten møde nogen de kender, sidde og arbejde eller bare slappe af med en avis.

På en café er tempoet også noget helt andet, og fordi stedet her er småt og mere hyggelig, er atmosfæren også mere rolig. Det skulle jeg virkelig vende mig til. Altså jeg gik fra, at det høje tempo i restauranten fik adrenalinen til at køre hele dagen til langt ud på aftenen eller natten. Her kører jeg normal arbejdstider og har fri hver aften.

Hvilken betydning har dit job i Kaffebaren haft for dit liv som nyslået singlefar?

– Altså først og fremmest har det givet den nødvendige plads til, at jeg har fri til at kunne hente drengene i deres institution i god tid. Men efter lidt tid oplevede jeg, at omstillingen faktisk også var rigtig rar, når man har arbejdet i det samme travle køkkenmiljø i så mange år, som jeg har. Altså jeg har faktisk gjort det, siden jeg var 14 år og har ikke lavet andet. Så jeg har altid kørt i et højt gear. Men efter at have været nødt til at trække stikket til det, fik det mig til at stoppe op og sige: "Hov! Hvad skete der lige dér?". Det har skabt en eftertænksomhed, hvor jeg kan kigge tilbage på et sjovt arbejdsliv, men hvor jeg også har arbejdet rigtig meget. Nu vil jeg gerne videre og finde ud af, hvad jeg mere kan.

Hvad har du lært af denne eftertænksomhed?

– Jamen, jeg tænker jo stadig. Ha ha. Ej, altså, når man er alene med sine børn, fremfor når man er to, har du jo begge forældreroller. Det betyder, at nu er der pludselig rigtig mange ting, jeg skal gøre, som plejede at være delt ud. Men det har givet mig et helt andet forhold til mine børn. Jeg vil ikke sige, du bliver mere far, men du bliver far og mor.

Hvad skal du lave i fremtiden, når du skal videre herfra?

– Jeg har længe tænkt, at jeg skulle lave noget med udsatte børn og unge. Altså læse et eller andet, der får mig i den retning.

– Lysten til det er opstået, fordi de en del af de tjenerelever, jeg har haft gennem årene, har været nogle personer, der har haft brug for støtte og vejledning. Ikke at de nødvendigvis har været socialt udsatte, men det har ofte været drenge og piger, der har haft det svært derhjemme, og som har haft brug for et helle, hvor de kan være sig selv og udføre et stykke arbejde. Så jeg har altid synes, det var spændende at kunne vise dem, at hvis de gør X, så sker Y. Dermed kan jeg hjælpe dem med at opstille nogen mål for sig selv. Så jeg vil sige, at ved at komme væk fra køkkenmiljøet, og kunne reflektere over det, har jeg opdaget kernen af, hvad der var det rigtig fede ved det arbejde.

 

 

Stefan Falk Rømer

Bestyrer Kaffebaren i Rønne

Fra Allinge

Bor i Rønne

Singlefar til to drenge