Lennart løfter en tung arv efter social ildsjæl

Som frivilligkoordinator på Bornholm Rundt Marchen har Lennart Valencia Aarup haft travlt med sine 17 unge frivillige. Arbejdet som koordinator overtog han fra den sociale ildsjæl Preben Kruse Rasmussen kort forinden hans bortgang. - Det er en tung arv at løfte, siger han.

I weekenden løb den 46. version af gangmarchen Bornholm Rundt af stablen.

Og mens de i alt 259 raske vandrere tyggede sig gennem den 125 kilometer lange kyststrækning, så fandt et andet arbejde sted i kulissen.

Her arbejdede 15 frivillige unge kræfter nemlig på at fragte deltageres bagage rundt samt klargøre sovearealer til den tre dage lange march.

Med til at koordinere arbejdet var 44-årige Lennart Valencia Aarup, der til daglig underviser som faglig lærer på TEC-skolens 10. klasse i Hvidovre.

– Det er gået rigtig godt. Når man har 16-årige med til at udføre arbejdet, kan man jo godt have en frygt for, at de er svære at motivere. Men det er gået rigtig fint, lyder det fra koordinatoren, der har været med de sidste 14 år, og de sidste tre år som ansvarlig.

I Prebens ånd

Det er således også en helt særlig fakkel, han overtog for tre år siden, fortæller han.

Nemlig den fra nu afdøde oversergent Preben Kruse Rasmussen, i bornholmske folkemunde kendt som PK Rasmussen, hvis livsværk var socialt arbejde med unge mennesker. Herunder især som grundlægger af Feriedrengene.

Hans arbejde greb dog som bekendt ind i mange afkroge af det bornholmske samfund, og altså også som ansvarlig for de unge frivillige på marchen. Den startede tilbage i 1976 inspireret af en soldatermarch.

– Preben havde sit sidste år i 2019, hvor han desværre var meget dårlig og med fra sidelinjen, fortæller Lennart Valencia Aarup.

Selv har han aldrig gået marchen. Men han kom i sin tid med på Prebens opfordring.

– Det var tilbage i 2008, hvor Preben fik mig med. Han lavede jo mange forskellige ting, og oprindeligt var jeg med i noget, han arrangerede for Vallensbæk Kommunes ungdomsskole. Og så har jeg hængt ved lige siden. Alt, hvad han spurgte mig om, det sagde jeg ja til, fortæller læreren, der da også så med stor ærefrygt på de sko, han skulle udfylde.

– Da Preben gik bort, var det helt store spørgsmål, hvem kan overtage hans rolle? Det er en stor byrde og en tung arv at løfte, men jeg sagde, at jeg gerne ville prøve. Og siden er det faktisk gået rigtig godt, siger Lennart Valencia Aarup.

Trial and error

Han prøver således også hele tiden at fastholde Prebens ånd i arbejdet.

– Det er Preben, der har lagt grundstenene. Både i arbejdet med de unge, men også forskellige traditioner. For eksempel skåler vi i en Gammel Dansk, når arbejdet er færdig, for det fastholdte Preben altid, siger han. Selv fremhæver han tillid som et nøgleord i arbejdet med de unge.

– Jeg tror, at det er ret vigtigt, at de unge mennesker får følelsen af, at man stoler på dem. Så kan det godt være, at de fejler, men lad være med at skælde dem ud, fortæl dem, hvordan de kan gøre det bedre næste gang. Så vil de også gøre det. Hele den der trial and error. Den tror jeg er vigtig, siger ungekoordinatoren.

Bygger tillid

Gruppen af de unge kan variere fra år til år. Nogle er gengangere, mens andre er helt nye, og alderen spænder fra 16 til 25 år.

I år er syv nye med på holdet. Primært Lennart Valencia Aarups egne tidligere 10.klasses elever.

Han griner lidt af hvad han kalder sin 'anderledes undervisningsform'.

– Det er nok meget familiært, når jeg underviser. Jeg prøver hele tiden at understøtte, at de skal have lysten til at gå i skole. Og bygge tillid. Så derfor stolede de unge også på, da jeg spurgte om de ville med her og arbejde. For mange af dem, tror jeg først, det var, da vi sad i bussen, at de fandt ud af, hvad vi skulle, griner Lennart Valencia Aarup.

En feriedreng er med

En af dem, der i år er med, er 18-årige Natthawut Bunwet. Han er tidligere elev hos koordinatoren, og så var han faktisk også feriedreng i 2020.

Han har dermed heller aldrig mødt ophavsmanden bag, PK Rasmussen, men oplevelsen står dog stærkt for ham.

– Det var gennem min kontaktperson, at jeg hørte om at blive feriedreng. Jeg var på det tidspunkt meget alene derhjemme, og vidste ikke, hvad jeg skulle lave, så det var en vildt god mulighed for at udvikle mig og lære en masse nye ting at kende, siger Natthawut Bunwet, der også gerne vil tilbage som frivillig på marchen næste år.

Try and error

Den unge frivillige var da også med, da de i år lagde vejen forbi PK Rasmussens grav. Hvad der er blevet en ny årlig tradition.

– Ved Bornholm Rundt har vi hvert år haft en tradition med at mødes med feriedrengene i Gudhjem. Nu har vi fået en ny tradition, hvor vi hvert år lægger vejen forbi Prebens gravsted og siger hej, siger Lennart Valencia Aarup, der med sine nu tre år på bagen har fået lidt mere tiltro til, at han kan løfte opgaven fra sin mentor.

– Rigtig mange af deltagerne ved jo, hvem jeg er, og hvordan jeg har haft det med at skulle overtage opgaven fra Preben. Men jeg kan mærke, når de kommer over til mig her på ruten, at de har tiltro til mig. At de synes, det bliver bedre år for år. Og at de kommer igen. Så det er dejligt at mærke, siger Lennart Valencia Aarup.

Lotte gik marchen som 9-årig - nu er hun tilbage

I weekenden vendte hun tilbage til fødeøen for at gå Bornholm rundt efter mange års pause.

Lotte Petersen har netop fuldført Bornholm Rundt marchen. Foto: Marie Emilie Hofman

Det blev en nostalgisk tur for Lotte Petersen, da hun i weekenden gennemførte marchen Bornholm Rundt.

Det skete efter mange års pause, hvor sidste tur var som 17-årig. Men faktisk havde hun en af rutens tidligste debuter som bare 9-årig.

– Mine forældre havde et stort hold, der gik hvert år, det var sådan en sommertradition. Så jeg plagede dem, fra jeg var syv år om at komme med. Da jeg så blev ni overgav min far sig, fortæller Lotte Petersen, der siden er blevet fortalt, hvordan ilddåben blev gennemført med hiv og sving.

– Jeg husker det ikke selv, men min mor har fortalt, hvordan jeg gav op ved Galløkken, og min far måtte bære mig i mål, siger Lotte Petersen.

Vil lave det større

Helt sådan gik det dog ikke i år, hvor vandreren gennemførte med sin kæreste. Selv har hun gået lignende march tidligere, blandt andet Mammutmarch i Nordsjælland.

Og hendes kæreste er ultraløber og dermed vant til de lange strækninger.

– Men han har ikke prøvet at gå over 20 km, så det var en prøvelse for ham. De første to dage blev han ved med at spørge; kan vi ikke snart løbe, fortæller Lotte Petersen med et smil. På trods af at være garvet i de lange strækninger er den bornholmske rute da også særlig udfordrende med sit kuperede terræn, understreger hun. Men der er også en ekstra bonus.

– Du finder ikke en smukkere rute i hele Danmark. Det var også dét, jeg ville vise min kæreste, siger Lotte Petersen, der nu pønser på at samle et hold til næste års march.

– Folkene bag arrangementet her gør det bare super godt, men jeg kan også se, hvordan det har været et større arrangement de tidligere år. Derfor kunne det også være sjovt at få det bygget lidt større igen og hevet flere mennesker med herover, siger Lotte Petersen.

Svend har gået øen rundt 46 gange

Søndag satte Svend Jørgensen fra Brande en særlig rekord, da han gennemførte sin 46. march med Bornholm Rundt. Han er den eneste, der har været med fra marchens start i 76.

Svend Jørgensen. Privatfoto

Selv de mest habile maratonløbere vil måske få sved på panden, når de hører om Svend Jørgensens bedrifter.

Søndag kunne den 71-årige vandrer fra Brande nemlig skrive 46 gåture rundt om Bornholm på cv'et.

Det skete til Bornholm Rundt Marchen, hvor han er den eneste, der har været med fra start i 1976. Med nogle års coronapauser giver det altså det ovenstående tal, der kan oversættes til 5750 kilometer.

– Det er jo en lidt ejendommelig oplevelse og nok også noget, man har gået og fantaseret en smule om i årenes løb. Men uden at sige højt. Da den anden oprindelige deltager faldt fra sidste år, rykkede det tættere på, siger Svend Jørgensen, der med jysk beskedenhed er lidt modvillig mod at kalde det en rekord.

– Jeg ved ikke, om man kan kalde det en rekord. Det kan man måske godt. I hvert fald ikke en, der er nem at slå, lyder det lune svar fra vandreren.

21 marathon

Han husker dårligt, hvad der i første omgang fik ham til at melde sig.

– Det var nok noget med en flyer, jeg så et sted, fortæller Svend Jørgensen, der husker det første år som 'stegende varmt'.

Siden er fulgt en hel del år, hvor dagsformen er varieret lidt. Enkelte gange har han da også været ved at smide håndklædet i ringen.

– Jeg har virkelig haft nogle år, hvor jeg skulle kæmpe mig igennem og tænkt; nu går den ikke længere. Men så har jeg alligevel sørget for at holde mig i træning, og så er det jo gået, siger Svend Jørgeensen, der også har løbet marathon 21 gange. I det daglige holder han sig aktiv med at gå lange strækninger på den jyske hede når hjemmet i Brande.

Kommer igen næste år - måske

Han ser da også tilbage på hans 46. gang rundt som øen som ganske vellykket.

– Jeg har godt kunne mærke mine fødder, men det har slet ikke været sådan, så jeg har været fuldstændig smadret.

Til spørgsmålet om han kommer igen næste år lyder svaret, at han vil gerne, men lad os nu se.

– Nu er jeg blevet så gammel, så man skal passe på med at planlægge alt for meget. Men jeg vil rigtig gerne, siger Svend Jørgensen.