ERHVERV
Det er ikke længe siden, vi alle sammen var enige om, at når vi strammer garnet, kvæler vi jo barnet, men ligefrem at konkludere, at det er et farligt vareudbud, der er ved at rykke ind her i Snellemark 26 i Rønne, ville nok være at ... stramme den.
Garn er der dog i stor stil tale om, og at Lene Pettersen nu åbner garnbutik – og også lidt kagebutik, men det vender vi tilbage til – her i lokalerne skyldes lidt af en tilfældighed.
Ifølge hende lå her i tiden efter krigen en bank, ligesom her også har været blandt andet jazzklub, café og galleri, men da Bornholms Tidende kigger forbi i sidste uge, er der allerede godt med farvestrålende garn på hylderne og fuld aktivitet i lokalerne, idet hendes mand, Johnni Sthen Hansen, just er i færd med samle nogle kommoder, som skal stå under den butiksdisk, som skal etableres.
Han er egentlig ansat som pædagog på Klintebo, men har tænkt sig at give en hånd med i butikken, så meget som det nu kan lade sig gøre.
Parret mødtes år tilbage, da han, som også er uddannet blikkenslager og rørlægger, rejste til Norge for at arbejde.
– Jeg skulle læse til ergoterapeut og ville leje min lejlighed ud, og Johnni skulle være rejsende håndværker i Norge, så jeg udlejede den til den rejsende håndværker, ler hun.
– Og så kom Johnni, og han flyttede aldrig ud af mit liv igen.
Parret flyttede for 12 år siden til Aarhus-området, hvor hun færdiggjorde sin uddannelse, men eftersom Johnni har to børn fra et tidligere forhold, som bor på Bornholm med deres mor, besluttede de at flytte hertil for 10 år siden.
Det var lige, da Bornholm oplevede den voldsomme snevinter 2010-11.
Så du tænkte, at her er ligesom i Norge?
– Ja, ler Lene.
Hvad gør jeg?
Parret bor nu i Nyker og har ud over Johnnis to sønner også to plejebørn og adoptivsønnen Bertram, som er med i butikken i dag.
Den 1. oktober sidste år stoppede Lene som ergoterapeut i kommunen, og det var planen, at hun skulle gå hjemme.
– Jeg strikkede den trøje, som han har på, siger hun og peger på Bertram.
– Men så manglede jeg ét garnnøgle for at få den færdig, så jeg tog ned i Lailas Hyggebutik i Snellemark 19 for at købe det. Jeg syntes, at hun havde så få varer på hylderne, at jeg spurgte hende hvorfor, og hun fortalte, at hun skulle lukke på grund af sygdom. Hun havde haft en, der skulle købe butikken, men som havde trukket sig i sidste øjeblik, så da jeg kom hjem til Johnni, sagde jeg "ej, nu skal også den garnbutik lukke", og han sagde "så køb den!".
Du troede ikke, hun ville tage dig på ordet, Johnni?
– Jojo, og livet er for kort til fortrydelse, siger Johnni og skruer videre.
Parret snakkede lidt om situationen og om, hvorvidt det var realistisk at overtage butikken.
– Johnni sagde, at vi jo havde lidt friværdi i huset. Han syntes, jeg skulle snakke med banken, og hvis det var muligt, skulle vi gøre det. Det var det så, og det hele skulle gå lidt hurtigt, fordi Leila skulle lukke. Jeg var hos hende den 13. november, og den 8. december overtog vi, men flyttede butikken op i de her lokaler. Udlejeren dernede var begyndt at forhandle med nogle andre, fordi Leila havde sagt lokalerne op, så han var usikker på, om de var ledige, og jeg tænkte, hvad gør jeg nu? Så jeg kørte ind til Rønne sammen med Bertram og gik en tur for at se, hvad der var af tilgængelige lokaler, som også havde en god beliggenhed. Jeg så de her lokaler og tog hjem og kontaktede udlejeren – og overtog dem officielt den 1. januar.
Af Leila købte Lene inventar og varelager og er altså nu godt i gang med at fylde op på hylderne.
Strikning har været en livslang hobby.
– Jeg har altid strikket, siger hun.
– Min mor lærte mig det, da jeg var fire år, og jeg strikkede min første trøje, inden jeg begyndte i skole. Jeg har altid været god til det og interesseret mig for det.
Den trøje, du har på nu, hvad med den?
– Ja, den har jeg selv strikket, siger hun.
Kageboksen
Det er noget af et spring at skulle være selvstændig med egen butik og alt det papirarbejde og så videre, der følger med, hvad tænker du om det?
– Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være selvstændig! Jeg har altid, når jeg var inde i en garnbutik, drømt, "åh, tænk, hvis det var min butik", men jeg har aldrig tænkt, at det var realistisk. Men skulle det være, så skulle det være en garnbutik, for det er der, min store interesse ligger. Jeg kender meget til det, ved meget om det, kan hjælpe kunderne, vejlede og så videre.
Tænker du også, at det er et godt tidspunkt, fordi strikning er mere in for tiden, end det har været længe?
– Det er meget in, ja, og ekstra populært her i coronatiden, hvor der har været lukket ned og folk har haft tid til at sætte sig ned og fordybe sig, siger Lene.
– Og jeg tænker heller ikke, at de kommer til at holde op med strikke lige med det første. De, som er i gang nu, bliver nok ved.
Hvad er det, du selv synes er attraktivt eller spændende ved at strikke?
– Det er at være kreativ og så alle de fine produkter, man kan få ud af det.
Som en reference til fortiden kalder hun butikken for Kreabanken med tilnavnet Garnfix, som også Leilas Hyggebutik brugte.
Hun peger ned i hjørnet af butikken.
– Der lå den gamle bankboks, siger hun.
– Og jeg har også en hobby med kreativ kagepyntning, så derinde i hjørnet laver jeg Kageboksen, hvor jeg vil sælge forskellige produkter til det, som man ikke kan få andre steder.
Med tiden satser hun på også at starte netbutik, hvor hun eventuelt kan indrette lager og pakkecentral i kælderen.
Fællesskab
At der også står et par sofaer i Kreabanken har en naturlig forklaring.
– Når coronarestriktionerne er ovre, og vi igen kan begynde at mødes, har jeg planer om at lave strikke- og hæklecafe, afholde temaaftener og workshops, siger Lene Pettersen.
– På den måde bliver det muligt at møde andre med samme interesse og opbygge et fællesskab.