Kendt forsvarsekspert til Bornholm for at kaste lys over sikkerhedssituationen

Kendt forsvarsekspert til Bornholm for at kaste lys over sikkerhedssituationen
Peter Viggo Jakobsen (tv) holder foredrag om den sikkerhedspolitiske situation i østersøregionen. Billedet er fra et tidligere besøg på Bornholm og manden til højre er Bornholms tidligere kommandant, Holger Fuglsang-Damgaard. Arkivfoto: Allan Rieck
| ABONNENT | 21. OKT 2020 • 11:29
Af:
holger-larsen
| ABONNENT
21. OKT 2020 • 11:29
FOREDRAG

Da et russisk kampfly sidst i august ifølge danske myndigheder krænkede det danske luftrum ved Bornholm, var det blot en af flere hændelser i den senere tid, hvor man oplever en øget spænding mellem Rusland og Nato.

Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen vil kaste et forklarende lys over begivenhederne, når han tirsdag den 10. november holder foredrag i Aakirkebyhallerne. "Sikkerhedssituationen i østersøregionen og resten af verden" er titlen på foredraget, som arrangeres af Folk & Sikkerhed Bornholm, LOF Bornholm og InterForce Bornholm.

Peter Viggo Jakobsen er den ekspert, som medierne ofte gør brug af, når det handler om forsvar og sikkerhedspolitik. Han er lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet.